UgensErhverv.dk

Omsætning kravler langsomt opad

Sammenlignet med april 2009 er erhvervslivets samlede omsætning steget med 2,4 pct. i april 2010

08-06-2010

- Efter katastrofeåret 2009 og et par sløve – og vinterramte - måneder i januar og februar, er det slut med direkte omsætningsfald i erhvervslivet. Vi ser en langsom genopretningstendens. Både i marts og april 2010 lå omsætningen højere end sidste år, siger Bo Sandberg, der er skattepolitisk chef i Dansk Erhverv.
Sammenlignet med april 2009 er erhvervslivets samlede omsætning steget med 2,4 pct.

Samlet for årets fire første måneder er der fortsat tale om et lille dyk i omsætning på godt 4 mia. kr. svarende til et fald på 0,4 pct., det skyldes bl.a. den hårde vinter i januar og februar. Opgjort sæsonkorrigeret var der tale om et omsætningsfald fra marts til april 2010. Det skal man iflg. Dansk Erhverv dog ikke hæfte sig for meget ved.

- Når vi spørger vores medlemsvirksomheder, så er der en klar tendens til, at de i april 2010 er mere optimistiske med hensyn til omsætningen i 2010 end de var, da vi stillede det samme spørgsmål i januar 2010. Så økonomien trækker i den rigtige retning, men det går ganske langsomt, og især hjemmemarkedet er forholdsvis sløjt, siger Bo Sandberg.

”fortsætter…”



Opdelt på underbrancher, er der nu et par brancher, der kan melde om fremgang i forhold til 2009. Blandt de større erhvervsgrene gik handel & transport frem i omsætning med godt 9 mia. kr. i årets fire første måneder, svarende til en stigning på 2,1 pct. Information & kommunikation går markant frem.

I bygge- og anlægsbranchen ser det dog stadig helt galt ud, konjunktursituationen var i forvejen bundfrossen, og den hårde vinter gjorde ondt værre. Byggeriets omsætning lå i perioden januar-april næsten 25 pct. under omsætningen i samme periode i 2009.
Nybyggeriet – både boliger og erhvervsbyggeri - er praktisk taget gået i stå.

tøtte

Seneste nyt

Mest læste

Brochurer

Nu falder hammeren hårdt mod byggeaffaldssynderne

Nu falder hammeren hårdt mod byggeaffaldssynderne

Det skal ikke kunne betale sig smide affald eller dumpe forurenet jord i Regeringen hæver straffen for miljøkriminalitet

Bygningsreglement med færre regler

Bygningsreglement med færre regler

Boligminister Jacob Mark (SF) oplyser i et svar til Mads Fug lede (DD), at reglerne for opførelse af sekundære bygninger – eksempelvis skure og annekser - skal være nemme at forstå og anvende i praksis

Håndværkerfradrag kan bruges til ny terrasse

Håndværkerfradrag kan bruges til ny terrasse

Afgørelse fra Skatterådet slår fast, at arbejdslønnen til udskiftning af en træterrasse kan trækkes fra som servicefradrag. Det kan skabe ekstra aktivitet for de mindre virksomheder inden for tømrer- og anlægsarbejde

100.000 seniorer i parcelhuse er klar til at flytte og gøre plads til yngre generationer

100.000 seniorer i parcelhuse er klar til at flytte og gøre plads til yngre generationer

Nyt notat afslører et nybrud på boligmarkedet: 100.000 seniorer forventer nu at flytte. Det skaber et vindue for at løse boligmanglen for børnefamilier og presset på kommunernes velfærd. PFA har øremærket 2,5 mia. kr. til afprøvede boligmodeller