UgensErhverv.dk

Samme team bygger fire byretter

Herning, Holbæk, Holstebro og Kolding får hver deres nye retsbygning i en samlet OPP-kontrakt

07-06-2010

Slots- og Ejendomsstyrelsen har i samarbejde med Domstolsstyrelsen og de fire byretter i Herning, Holbæk, Holstebro og Kolding gennemført et samlet udbud på bygningen af de fire byretter.

Valget er faldet på A. Enggaard A/S med arkitektfirmaet ARKITEMA K/S og de rådgivende ingeniører Bascon A/S. Kontrakten forventes at have en nutidsværdi på omkring 514,7 mio. kr. i aftaleperioden.

Kernen i OPP (offentlig-privat partnerskab) er, at det offentlige finder en privat leverandør til at finansiere og gennemføre et byggeprojekt og efterfølgende drive byggeriet. Den private part får altså ikke blot ansvar for byggeriet, men også for efterfølgende vedligehold og driftsopgaver. Det giver de private leverandører incitament til at vælge de materialer og løsninger, der er mest økonomisk i et langt perspektiv.

- De fire nye byretter er en milepæl inden for OPP. Finansiering, opførelse og drift samles. Det sikrer staten den mest økonomiske løsning på kort og lang sigt, samtidig med at vi høster stordriftsfordele ved at samle fire projekter i ét udbud. Projektet peger fremad og viser, at der er gevinster at hente ved at udbrede OPP, siger finansminister Claus Hjort Frederiksen.

”fortsætter…”




De fire byggeprojekter stiller på mange områder de samme krav til dimensionerne af bygningerne og deres funktionalitet. Det fik Slots- og Ejendomsstyrelsen til at undersøge, om der kunne være fordele i at inkludere alle fire byretter i et samlet OPP-udbud.

Analysen viste, at der rent faktisk var totaløkonomiske fordele at hente og der blev derfor truffet beslutning om, for første gang nogensinde, at gennemføre et samlet OPP-udbud, så kun én OPP-leverandør bliver kontraktpart for alle fire delprojekter.
De fire nye byretter bliver opført som led i gennemførelsen af domstolsreformen fra 2006, som blandt andet indebar, at 82 gamle retskredse blev sammenlagt til 24 nye retskredse i 2007.

Reformen og de større enheder stiller nye krav til indretningen af retsbygningerne og det blev derfor besluttet at opføre fire helt nye byretter i Herning, Holbæk, Holstebro og Kolding.

tøtte


Brochurer

Konkurser i byggeriet (Uge 41/2026-2)

Konkurser i byggeriet (Uge 41/2026-2)

BygTek.dk bringer her et udpluk af de i Statstidende registrerede konkurser i byggebranchen de seneste uger

Nu falder hammeren hårdt mod byggeaffaldssynderne

Nu falder hammeren hårdt mod byggeaffaldssynderne

Det skal ikke kunne betale sig smide affald eller dumpe forurenet jord i Regeringen hæver straffen for miljøkriminalitet

Beboere går mod dyr varmeregning uden at vide, hvad de har betalt hidtil

Beboere går mod dyr varmeregning uden at vide, hvad de har betalt hidtil

Hver anden ved ikke, hvad opvarmningen af deres hjem koster. Alligevel bekymrer næsten alle sig om stigende energipriser. Det har de også grund til – varmeregningen vil næsten uundgåeligt blive langt større i det kommende år end i det foregående

- Jeg fryder mig over murværket, hver gang jeg kommer forbi

- Jeg fryder mig over murværket, hver gang jeg kommer forbi

Bygning 60 på Høvelte Kaserne står nu klar efter en to år lang renovering. Murstensbygningen fra 40'erne har fået forlænget sin levetid markant – og er blevet indrettet som moderne arbejdsplads for Forsvarets medarbejdere