Krisen tærer på ressourcerne i ingeniørvirksomheden OBH-Gruppen A/S som har trimmet organisationen og sat nye tiltag igang
02-06-2010
Den verdensomspændende økonomiske krise har heller ikke skånet ingeniørvirksomheden OBH-Gruppen A/S, fremgår det af koncernens årsregnskab for 2009.
Omsætningen er faldet med 40 mio. kr. i forhold til 2008, og årets underskud bliver på 20,5 mio. kr. Selv om krisen har tæret på resurserne, så er OBH-Gruppen dog fortsat en velkonsolideret virksomhed med aktiver for 149 mio. kr. og en egenkapital på 16 mio. kr.
Resultatet bliver i beretningen fra ledelsen betegnet som ”klart utilfredsstillende”; men Steen Hansen, adm. direktør i de to driftsselskaber - OBH Ingeniørservice og OBH Rådg. Ingeniører – ser alligevel optimistisk på fremtiden.
- Vi har trimmet organisationen og sat nye udviklingsarbejder i gang. Og vi er igen begyndt at ansætte nye medarbejdere, fordi vi kan se, at det nu går den rigtige vej, siger Steen Hansen, der - som andre virksomhedsledere - peger på den finansielle krise som årsag til det negative resultat.
- Når krisen så oven i købet rammer lige ind i hjertekulen på vores primære markeder – byggesektoren og boligmarkedet – så siger det sig selv, at regnskabet ikke kan blive nogen gallaforestilling, fremhæver Steen Hansen.
”fortsætter…”
Der har dog været lyspunkter i mørket. OBH Rådg. Ingeniører har afleveret en lang række store byggeopgaver i årets løb. Bl.a. byggeriet af IKEA Odense og IKEA Aalborg har OBH været totalrådgivere på.
Og i det andet datterselskab – OBH Ingeniørservice – har firmaets bygningssagkyndige fået så meget at bestille med huseftersyn og udarbejdelse af tilstandsrapporter og energimærkninger, at der igen bliver ansat konsulenter over hele landet.
Derudover har OBH’ s indeklimaeksperter i årets løb markeret sig stærkt med introduktion på det danske marked af DNA-teknologi, som kan afsløre fugtskader og skimmelsvamp.
Steen Hansen siger, at direktionen har brugt og vil bruge mange resurser på at få vendt udviklingen.
- Optimeringen af driften vil fortsætte året ud og i 2011, og vi har samtidig indsatsen rettet mod nye forretningsmuligheder. Bl.a. ønsker vi at udvide vores ingeniørrådgivning med ydelser og ekspertbistand inden for anlæg.
Derudover er det målsætningen at udvikle nye produkter – f.eks. til den private forbruger. Og det skal ske i samarbejde med eksterne alliancepartnere.
Optimismen kommer til udtryk i direktionens forventninger til fremtiden. På kort sigt forventer ledelsen et overskud for 2010 på et encifret millionbeløb. Og overskuddene for de næstfølgende år, forventer man, bliver tocifrede, oplyser den adm. direktør.
tøtte
Verificeret og cloud-baseret miljødokumentation - EPD
Kæmpe udvalg i trælister - Se mere her!
Individuelle trætrapper siden 1972. Smukt og funktionelt dansk design.
Stærkt sortiment til tætning, dæmpning og beskyttelse
Læs september 2026 udgaven her
Salg og montering •••• Siden 1997 | Prisgaranti
Beskytter effektivt mod svamp, skimmel & insekter
Magasin om bæredygtighed i byggebranchen
Vinduer, døre, trapper og kviste
Nedbrydning miljøsanering diamantskæring/boring
Det skal ikke kunne betale sig smide affald eller dumpe forurenet jord i Regeringen hæver straffen for miljøkriminalitet
Boligminister Jacob Mark (SF) oplyser i et svar til Mads Fug lede (DD), at reglerne for opførelse af sekundære bygninger – eksempelvis skure og annekser - skal være nemme at forstå og anvende i praksis
Afgørelse fra Skatterådet slår fast, at arbejdslønnen til udskiftning af en træterrasse kan trækkes fra som servicefradrag. Det kan skabe ekstra aktivitet for de mindre virksomheder inden for tømrer- og anlægsarbejde
Nyt notat afslører et nybrud på boligmarkedet: 100.000 seniorer forventer nu at flytte. Det skaber et vindue for at løse boligmanglen for børnefamilier og presset på kommunernes velfærd. PFA har øremærket 2,5 mia. kr. til afprøvede boligmodeller