UgensErhverv.dk

Genvej til at forstå norske regler

Byggevirksomheder møder en mur af nye love i Norge. Dansk Byggeri er klar med vejledning

02-06-2010

Der er sket rigtig meget i Norge de sidste par år. Det gælder både antallet af udbudte opgaver og de danske virksomheders interesse i markedet. Men det gælder også mængden af nye love og regler, da Norge som mange andre europæiske lande har en stor udfordring i sort og illegalt arbejde i bl.a. byggeriet.

- Selv om virksomhederne mener, at ret skal være ret og snyd skal bekæmpes, så bliver de ofte frustrerede over de mange komplicerede regler og procedurer, de skal efterleve, fortæller Anita Kurowska Larsen, eksportrådgiver i Dansk Byggeri.

Det gælder f.eks. ID-kortet, der har voldt mange administrative problemer for danske virksomheder. Uden ID-kort risikerer man at stå uden for porten, eller at det norske arbejdstilsyn lukker byggepladsen. Men det er først muligt at bestille et ID-kort efter, at virksomheden har gennemført en hel række anmeldelser til diverse registre i Norge. Hvordan det skal gøres og i hvilken rækkefølge, beskriver Dansk Byggeris nye Norgesvejledning meget nøjagtigt, oplyser Anita Kurowska Larsen.

”fortsætter…”



Det er fjerde generation af Norgesvejledningen for bygge- og anlægsvirksomheder, som Dansk Byggeri netop har sendt på gaden. Vejledningen forklarer de vigtigste love og regler på en jordnær måde og har som noget nyt en tjekliste, der gør det nemmere for virksomheden at finde vej i den administrative jungle.

En anden regel, som virksomhederne ofte er overraskede over er, at man skal have en norsk momsrepræsentant, som – mod betaling – skal forestå faktureringen. Nogle kan også opdage for sent, at man skal søge om tilladelse for at bruge sin firmabil.
Ellers kan den blive beslaglagt og man står tilbage med en bøde. Andre synes, det er besynderligt, at hovedentreprenøren har ret til indsigt i underentreprenørers løn- og ansættelsesvilkår.

- At sætte sig ind i reglerne er en kompliceret affære, og her er det vores opgave at hjælpe virksomhederne med en jordnær snak og praktiske værktøjer. Sådan er Norgesvejledningen, der er lavet på baggrund af de problemer, virksomhederne møder i deres dagligdag, siger Anita Kurowska Larsen.

Vejledningen er lavet i samarbejde med de norske rådgivere Brækhus Dege Advokatfirma ANS og Autorisert regnskapsførerselskap Byrået i Son AS, der også har stor erfaring i at servicere danske bygge- og anlægsvirksomheder. Det er Dansk Byggeris erfaring, at virksomhederne, når de kommer i gang i Norge, ud over en momsrepræsentant også har brug for mere skræddersyet vejledning og service.
Vejledningen koster 2.500 kroner, men er gratis for medlemmer af Dansk Byggeri.

tøtte

Seneste nyt

Mest læste

Brochurer

Nu falder hammeren hårdt mod byggeaffaldssynderne

Nu falder hammeren hårdt mod byggeaffaldssynderne

Det skal ikke kunne betale sig smide affald eller dumpe forurenet jord i Regeringen hæver straffen for miljøkriminalitet

Bygningsreglement med færre regler

Bygningsreglement med færre regler

Boligminister Jacob Mark (SF) oplyser i et svar til Mads Fug lede (DD), at reglerne for opførelse af sekundære bygninger – eksempelvis skure og annekser - skal være nemme at forstå og anvende i praksis

Håndværkerfradrag kan bruges til ny terrasse

Håndværkerfradrag kan bruges til ny terrasse

Afgørelse fra Skatterådet slår fast, at arbejdslønnen til udskiftning af en træterrasse kan trækkes fra som servicefradrag. Det kan skabe ekstra aktivitet for de mindre virksomheder inden for tømrer- og anlægsarbejde

100.000 seniorer i parcelhuse er klar til at flytte og gøre plads til yngre generationer

100.000 seniorer i parcelhuse er klar til at flytte og gøre plads til yngre generationer

Nyt notat afslører et nybrud på boligmarkedet: 100.000 seniorer forventer nu at flytte. Det skaber et vindue for at løse boligmanglen for børnefamilier og presset på kommunernes velfærd. PFA har øremærket 2,5 mia. kr. til afprøvede boligmodeller