UgensErhverv.dk

Asfaltindustrien: Økonomiaftaler på rette vej

Nye treårige økonomiaftaler med kommunerne kan spare milliarder, vurderer Asfaltindustrien

28-05-2010

- Regeringen lægger nu, som noget helt nyt, op til treårige aftaler om økonomien med kommunerne. Det er en god ide, for det kan hjælpe kommunerne til at få styr på de dele af deres drift og vedligeholdelse, som kræver en flerårig tidshorisont, siger adm. direktør i Asfaltindustrien, Anders Hundahl.

- Som jeg så en kommunalpolitiker citeret for: ”At sikre, at vejnettet ikke forfalder og at få vores veje op i standard, er et ønske, som jeg har haft og arbejdet for i mange år. Der vil aldrig i en budgetfase være fokus på veje og asfalt, og derfor er det godt, at det nu kommer til at ligge som en fast omkostning”.
En udtalelse som faldt i forbindelse med, at kommunen indgik en flerårig vejkontrakt med en privat virksomhed, fremhæver Anders Hundahl.

Han understreger, at ikke alene veje, men også bygninger, anlæg, fjernvarmeledning og kloakker forfalder for kommunerne i disse år.

- Resultatet er en unødvendig ekstra-regning på milliarder til kommunerne. For det koster mere at rette op end at vedligeholde. Grunden til forfaldet er, at den politiske beslutningsproces, hvor man hvert år i september indgår forlig om det kommende års budget, og hvor man skal veje børn og gamle op mod veje, kloakker og bygninger, ikke egner sig til at skabe grundlag for vedligeholdelse af faste værdier.

For hvem vil ikke gerne hjælpe de gamle, de syge, de svage og børnene? Og så liiiige vente til næste år med at få lappet de par huller på den der vej eller få malet vinduerne på skolen?, siger Anders Hundahl

”fortsætter…”





- Problemet er, at det er det samme til næste år – og til næste år – og til næste år …. – indtil tingene begynder at forfalde for alvor.

Derfor vil kommunerne få glæde af det, hvis de indgår treårige – eller endnu længere – aftaler med regeringen om deres økonomi. Det vil nemlig hjælpe dem til at få sikret nødvendige midler til genopretning af bygninger og anlæg. Det vil spare penge, det vil give arbejdspladser, og det vil være med til at skabe grundlag for, at kommunerne kan arbejde sig ud af krisen.
Og det er meget store tal vi taler om. Efterslæbet på vejene er nu oppe på mellem 12 og 20 mia. kr. (lidt afhængigt af hvem der måler hvordan), mens kommunale bygninger ”kun” har et efterslæb på 14 mia. kr. Penge som kan spares og bruges på børn og gamle – eller hvad kommunerne nu vil.

Og fra industriens og entreprenørernes side er vi klar til at tage vores ansvar i forbindelse med længerevarende aftaler om økonomien. Vi har nemlig med succes vist, at vi kan håndtere flerårige kontrakter med kommunerne, hvor vi overtager ansvaret, retter op med det samme, mens kommunerne betaler over tid.

Længerevarende aftaler mellem stat og kommuner om økonomien kan blive en af de mest perspektivrige nyskabelser i år, understreger adm. direktør Anders Hundahl, Asfaltindustrien.

tøtte

Seneste nyt

Mest læste

Brochurer

Nu falder hammeren hårdt mod byggeaffaldssynderne

Nu falder hammeren hårdt mod byggeaffaldssynderne

Det skal ikke kunne betale sig smide affald eller dumpe forurenet jord i Regeringen hæver straffen for miljøkriminalitet

Bygningsreglement med færre regler

Bygningsreglement med færre regler

Boligminister Jacob Mark (SF) oplyser i et svar til Mads Fug lede (DD), at reglerne for opførelse af sekundære bygninger – eksempelvis skure og annekser - skal være nemme at forstå og anvende i praksis

Håndværkerfradrag kan bruges til ny terrasse

Håndværkerfradrag kan bruges til ny terrasse

Afgørelse fra Skatterådet slår fast, at arbejdslønnen til udskiftning af en træterrasse kan trækkes fra som servicefradrag. Det kan skabe ekstra aktivitet for de mindre virksomheder inden for tømrer- og anlægsarbejde

100.000 seniorer i parcelhuse er klar til at flytte og gøre plads til yngre generationer

100.000 seniorer i parcelhuse er klar til at flytte og gøre plads til yngre generationer

Nyt notat afslører et nybrud på boligmarkedet: 100.000 seniorer forventer nu at flytte. Det skaber et vindue for at løse boligmanglen for børnefamilier og presset på kommunernes velfærd. PFA har øremærket 2,5 mia. kr. til afprøvede boligmodeller