UgensErhverv.dk

Unikke resultater fra lavenergihus i Grønland

DTU (Danmarks Teknisk Universitet) udvikler og afprøver fremtidens solfangere og varmegenvindingsanlæg under barske og ekstreme vejrforhold i Grønland

27-05-2010

DTU´s lavenergihus i Sisimiut, Grønland fejrer onsdag 2. juni, at det har eksisteret i fem som avanceret forsøgsværksted for udvikling og afprøvning af lavenergiteknologier til fremtidens bæredygtige byggeri i arktisk klima.

Det har været fem år med mange udfordringer, når nye teknologier skal tilpasses og fungere under så ekstreme vejrforhold, som i Sisimiut, hvor klimaet er meget barsk med vintertemperaturer på under 20 grader. Men nu har alle anstrengelser båret frugt, og forskningsprojektet er tæt på at nå de ambitiøse mål, der oprindelig blev opstillet.

Det skriver dtu.dk

Energiforbruget til opvarmning på 140 kWh/m2 hvert af de første år i husets levetid ligger langt under forskrifterne i det grønlandske bygningsreglement, som foreskriver et energiforbrug på max. 230 kWh/m2 for boliger nord for Polarcirklen.

Lavenergihuset hører under Center for Arktisk Teknologi, DTU Byg. Det bruges til undervisning, efteruddannelse af grønlandske håndværkere og unik forskning i bæredygtig byggeteknologi til fremtidens boliger i Grønland. En forskning som i første omgang skal komme Grønland til gavn, men set i lyset af klimaændringerne også kan få stor betydning for Danmark og resten af Europa.


"fortsætter..."



Baggrunden for forskningsprojektet er meget ambitiøst. I tilknytning til lavenergihuset er der bl.a. forsket i nye teknologier inden for solfangere, varmegenvinding og vinduer med lav U-værdi og stort solindfald.

I anledning af jubilæet arrangerer DTU et fagligt seminar om lavenergihuset, hvor forskere og studerende vil fortælle om deres erfaringer med huset, gøre status efter de første fem år og fortælle om planerne for fremtiden.

Seminariet finder sted:
Onsdag 2. juni 2010 kl. 12.00 - 16.15
DTU Mødecenter, Danmarks Tekniske Universitet
Anker Engelunds Vej 1, 2800 Kgs. Lyngby

tøtte

Seneste nyt

Mest læste

Brochurer

Nu falder hammeren hårdt mod byggeaffaldssynderne

Nu falder hammeren hårdt mod byggeaffaldssynderne

Det skal ikke kunne betale sig smide affald eller dumpe forurenet jord i Regeringen hæver straffen for miljøkriminalitet

Bygningsreglement med færre regler

Bygningsreglement med færre regler

Boligminister Jacob Mark (SF) oplyser i et svar til Mads Fug lede (DD), at reglerne for opførelse af sekundære bygninger – eksempelvis skure og annekser - skal være nemme at forstå og anvende i praksis

Håndværkerfradrag kan bruges til ny terrasse

Håndværkerfradrag kan bruges til ny terrasse

Afgørelse fra Skatterådet slår fast, at arbejdslønnen til udskiftning af en træterrasse kan trækkes fra som servicefradrag. Det kan skabe ekstra aktivitet for de mindre virksomheder inden for tømrer- og anlægsarbejde

100.000 seniorer i parcelhuse er klar til at flytte og gøre plads til yngre generationer

100.000 seniorer i parcelhuse er klar til at flytte og gøre plads til yngre generationer

Nyt notat afslører et nybrud på boligmarkedet: 100.000 seniorer forventer nu at flytte. Det skaber et vindue for at løse boligmanglen for børnefamilier og presset på kommunernes velfærd. PFA har øremærket 2,5 mia. kr. til afprøvede boligmodeller