UgensErhverv.dk

Efterspil om tinglysnings-tab

Justitsministeren indrømmer, at tinglysningen har givet rentetab. Ejendomsforeningen Danmark ser frem til kammeradvokatens vurdering

12-05-2010

- Ejendomsfolk og boligkøbere har lidt et rentetab, mens de har ventet på at få dokumenter tinglyst. Justitsminister Lars Barfoed indrømmede i et åbent samråd i går, at der har fundet rentetab sted, fastslår Torben Christensen, der er direktør i Ejendomsforeningen Danmark.

Tinglysningen blev digital i efteråret 2009. Og siden da har mange i ejendomsbranchen oplevet, at de skulle vente og vente på at få tinglyst et dokument. Det kunne f.eks. være et realkreditlån.
- Jeg ved, at nogle af vores medlemmer har ventet flere måneder, selvom der i loven er formuleret et mål om, at kunderne højest må vente ti dage på at få tinglyst et dokument. Det har været meget utilfredsstillende, siger Torben Christensen.

- Konsekvensen af den lange ventetid kan ses i regnskabet. Mens man venter på at få et realkreditlån tinglyst, er det nemlig nødvendigt at mellemfinansiere med et langt dyrere banklån, konstaterer Torben Christensen.

Han oplyser, at på et åbent samråd i Folketingets Boligudvalg tirsdag den 11. maj erkendte justitsminister Lars Barfoed, at der har fundet rentetab sted.
Kammeradvokaten er i gang med at undersøge, om staten har et erstatningsansvar.

”fortsætter…”




Torben Christensen ser frem til kammeradvokatens vurdering:

- Vi vurderer, at ejendomsbranchen har mistet en 1 mia. kr. på bare en måned til denne mellemfinansiering, da det så værst ud. Det er stærkt kritisabelt. Derfor er det helt sikkert et fremskridt, at ministeren nu indrømmer, at tinglysningen har givet rentetab, selvom ministeren ikke selv vil beregne tabets værdi. Ministeren fremlagde på det åbne samråd, at der har været optaget realkreditlån for 60-70 mia. kr. siden tinglysningen blev digital. Ifølge vores beregninger giver det et rentetab på ca. 75 mio. kr. Et beløb som langt fra afspejler virkeligheden i ejendomsbranchen, siger
Torben Christensen.

Det er Ejendomsforeningen Danmarks opfattelse, at Tinglysningsretten har fejlvurderet opgaven fra start.

- Tinglysningsretten har valgt at digitalisere alle opgaverne på en gang. Det havde været langt bedre at digitalisere en retskreds ad gangen. Derudover har retten mistet en række nøglemedarbejdere, da tinglysningen blev samlet i Hobro. Prisen for den dårlige planlægning betaler de almindelige boligkøbere og ejendomsbranchen. Man kunne næsten tro, at den digitale tinglysning er en skjult Bankpakke III, da det jo indtil videre er bankerne, som har tjent på de mange mellemfinansieringer af
realkreditlån, siger Torben Christensen.

tøtte

Seneste nyt

Mest læste

Brochurer

Bygningsreglement med færre regler

Bygningsreglement med færre regler

Boligminister Jacob Mark (SF) oplyser i et svar til Mads Fug lede (DD), at reglerne for opførelse af sekundære bygninger – eksempelvis skure og annekser - skal være nemme at forstå og anvende i praksis

Statsrevisorerne med hård kritik: Kalder DSB’s køb af IC5-tog 'meget utilfredsstillende'

Statsrevisorerne med hård kritik: Kalder DSB’s køb af IC5-tog 'meget utilfredsstillende'

DSB godkendte tidsplaner, de vidste, ikke var realistiske, og har betalt for leverancer, der ikke var færdige. Købet af 50 ekstra tog skyldtes, at leverandøren skulle have forudbetaling på grund af likviditetsproblemer

Regeringen vil indføre ny type støttede boliger

Regeringen vil indføre ny type støttede boliger

Statsminister Mette Frederiksens åbningstale indeholdt ikke meget nyt for bygge- og anlægssektoren. Og så alligevel. Hun bebudede, at der indføres ”velfærdsboliger”

1874 indberetninger om året - mindst 215 millioner gange

1874 indberetninger om året - mindst 215 millioner gange

Hvor skal pengene komme fra? Spørgsmålet stilles af Dansk Håndværk, der savner konkret handling i statsministerens åbningstale for at reducere de administrative byrder.