UgensErhverv.dk

Krisen i nybyggeriet fortsætter

Dansk Byggeri foreslår en forlængelse af det lavere kommunale indskud til almene boliger

12-05-2010

I 1. kvartal 2010 blev der påbegyndt 38 pct. færre kvm. end i 1. kvartal 2009 ifølge Danmarks Statistik. Nedgangen dækker over et fald i boligbyggeriet på 27 pct.og et fald i erhvervsbyggeriet på 49 procent, mens nybyggeriet af bygninger til institutioner og kulturelle formål faldt med 11 pct.

- Selv om vi korrigerer for virkningerne af den strenge vinter, er der slet ingen tvivl om, at nedgangen i aktiviteten ved nybyggeri fortsætter fra 2009 til 2010, siger seniorøkonom Finn Bo Frandsen, Dansk Byggeri.

- Aktiviteten ved nybyggeri er som bekendt faldet fra et meget højt niveau for nogle få år siden til aktuelt et meget lavt niveau. For så vidt angår boligbyggeriet vurderer vi, at der vil blive påbegyndt knap 10.000 boliger i 2010. Det er faktisk det halve af det gennemsnitlige årlige niveau på 17.900 boliger, der blev påbegyndt i kriseårene i 1930’erne.

Denne voldsomme nedkøling i aktiviteten ved nybyggeri har naturligvis ramt de private bygge- og anlægsvirksomheder meget hårdt. Virksomhederne konkurrer ihærdigt om de få opgaver, og antallet af konkurser satte en kedelig rekord i 2009.

”fortsætter…”




- Der er derfor grund til at fremme nybyggeriet af boliger til folk med helt almindelige indkomster. På denne baggrund er der grund til at opfordre politikerne til at fastholde det kommunale grundkapitalindskud ved nybyggeri af almene boliger på 7 pct. af anskaffelsessummen i 2011.

Det vil øge kommunernes mulighed for at optage lån til finansiering af grundkapitalen, siger Finn Bo Frandsen med henvisning til, at grundkapitalindskuddet ifølge boligpakken fra marts 2009 vil stige til 14 pct. med udgangen af 2010.

tøtte

Seneste nyt

Mest læste

Brochurer

Bygningsreglement med færre regler

Bygningsreglement med færre regler

Boligminister Jacob Mark (SF) oplyser i et svar til Mads Fug lede (DD), at reglerne for opførelse af sekundære bygninger – eksempelvis skure og annekser - skal være nemme at forstå og anvende i praksis

Statsrevisorerne med hård kritik: Kalder DSB’s køb af IC5-tog 'meget utilfredsstillende'

Statsrevisorerne med hård kritik: Kalder DSB’s køb af IC5-tog 'meget utilfredsstillende'

DSB godkendte tidsplaner, de vidste, ikke var realistiske, og har betalt for leverancer, der ikke var færdige. Købet af 50 ekstra tog skyldtes, at leverandøren skulle have forudbetaling på grund af likviditetsproblemer

Regeringen vil indføre ny type støttede boliger

Regeringen vil indføre ny type støttede boliger

Statsminister Mette Frederiksens åbningstale indeholdt ikke meget nyt for bygge- og anlægssektoren. Og så alligevel. Hun bebudede, at der indføres ”velfærdsboliger”

1874 indberetninger om året - mindst 215 millioner gange

1874 indberetninger om året - mindst 215 millioner gange

Hvor skal pengene komme fra? Spørgsmålet stilles af Dansk Håndværk, der savner konkret handling i statsministerens åbningstale for at reducere de administrative byrder.