UgensErhverv.dk

Grøn dansk viden om bygningsrenovering

Århusianere skal sætte turbo på grøn renovering i Europa

16-04-2010

Med 1,8 mio. kroner i støtte fra EU skal undervisere fra Ingeniørhøjskolen i Århus give byggebranchen i bl.a. Frankrig, Italien og Grækenland metoder til at renovere bygninger, så de bruger mindre energi.

- På Ingeniørhøjskolen har vi i mange år beskæftiget os indgående med metoder til at nedbringe energiforbruget i bygninger. I det nye projekt skal vi med afsæt i vores viden afholde kurser for 450 håndværkere og entreprenører fra hele Europa med fokus på energirenovering, siger lektor Leo Pedersen fra Ingeniørhøjskolen.

Sammen med undervisere fra Ingeniørhøjskolens videnscenter for integreret energidesign står han for projektet, der gennemføres i samarbejde med en række udenlandske udannelsesinstitutioner og erhvervsorganisationer. I de kommende måneder skal Ingeniørhøjskolen udvikle de enkelte kurser, som skal afholdes over hele Europa frem til 2012.

- Både i Danmark og udlandet er der et enormt potentiale for at mindske energiforbruget i erhvervs- og boligbyggeri. I projektet vil vi sætte turbo på en større bæredygtighed i byggeriet, blandt andet ved at undervise i metoder til reduktion af varmetabet gennem mure og vinduer og optimering af varme- og ventilationssystemer, siger Leo Pedersen.

Som eksempel nævner han, at varmetabet i en bygning kan mindskes ved at efterisolere vægge og lofter samt ved at sikre konstruktionerne med en tæt dampspærre. En utæt dampspærre er således ofte skyld i forøgede varmeudgifter og et dårligt indeklima.

”fortsætter…”





Reduktion af energiforbruget kan også opnås gennem en optimering af bygningens tekniske systemer som varme- og ventilationsanlæg, eller ved brug af forsyningskilder som solenergi og varmeakkumulerende materialer. Dertil kommer, at brug af nye materialer kræver nye udførelsesmetoder på byggepladsen.

Private og offentlige bygherrer stiller typisk strengere krav om energiforbrug og bæredygtighed i bygninger i dag, end de gjorde for bare ti år siden. Derfor er det ifølge lektoren mere påkrævet end nogensinde før at have den seneste viden og de rette metoder, når bygninger skal opføres og renoveres.

- Energirigtig renovering og nybyggeri kræver præcision og akkuratesse, men det lykkedes desværre ikke altid i praksis trods gode intentioner. Eksempelvis kan der alene i Danmark skønsmæssigt bruges 7-8 mia. kroner i 2010 på at rette fejl, som kunne være undgået, hvis man havde brugt de rette metoder fra starten, siger Leo Pedersen.

Projektet gennemføres sammen med uddannelsesinstitutioner og erhvervsorganisationer i Frankrig, Italien, Grækenland, Ungarn og Bulgarien.

Projektet bærer navnet ” Training on Renewable Energy Solutions and Energy Efficiency in Retrofitting” og har et samlet budget på 5,3 mio. kr.

tøtte


Brochurer

  • Lind & Risør

    Lind & Risør

    Fra Typehus til Drømme Villa

  • Jacobi Tagtegl A/S

    Jacobi Tagtegl A/S

    Tysk kvalitets siden 1860!

  • ABVAC A/S

    ABVAC A/S

    Miljøsanering, PCB, asbest, skimmel mm.

  • Boracol

    Boracol

    Beskytter effektivt mod svamp, skimmel & insekter

  • Vejletrappen

    Vejletrappen

    Individuelle trætrapper siden 1972. Smukt og funktionelt dansk design.

  • BOXIT

    BOXIT

    Udlejning af containere til opbevaring og flytning

  • Scantruck

    Scantruck

    Danmarks største udbyder af entreprenørmateriel, teleskoplæssere og kraner

  • LCA.no

    LCA.no

    Verificeret og cloud-baseret miljødokumentation - EPD

  • P.Olesen A/S

    P.Olesen A/S

    Nedbrydning og Miljøsanering

  • ERS Rengøring

    ERS Rengøring

    Tilbyder ByggepladsService og HåndværkerRengøring

Statsrevisorerne med hård kritik: Kalder DSB’s køb af IC5-tog 'meget utilfredsstillende'

Statsrevisorerne med hård kritik: Kalder DSB’s køb af IC5-tog 'meget utilfredsstillende'

DSB godkendte tidsplaner, de vidste, ikke var realistiske, og har betalt for leverancer, der ikke var færdige. Købet af 50 ekstra tog skyldtes, at leverandøren skulle have forudbetaling på grund af likviditetsproblemer

Regeringen vil indføre ny type støttede boliger

Regeringen vil indføre ny type støttede boliger

Statsminister Mette Frederiksens åbningstale indeholdt ikke meget nyt for bygge- og anlægssektoren. Og så alligevel. Hun bebudede, at der indføres ”velfærdsboliger”

1.874 indberetninger om året - mindst 215 millioner gange

1.874 indberetninger om året - mindst 215 millioner gange

Hvor skal pengene komme fra? Spørgsmålet stilles af Dansk Håndværk, der savner konkret handling i statsministerens åbningstale for at reducere de administrative byrder.

De må tage sig til hovedet hos Volkswagen

De må tage sig til hovedet hos Volkswagen

Ford sidder solidt på markedet for varebiler med tre ton totalvægt, og nu sender man en billigere kinesisk konkurrent på markedet. Er Ford begyndt at save i den gren, man selv sidder på?