I 2009 faldt antallet af klager over byggesager med 20 pct.
24-03-2010
Sidste år modtog Byggeriets Ankenævn 606 klagesager, og det er et væsentligt fald i forhold til året før, hvor hele 760 kunder følte sig tilstrækkeligt utilfredse med det udførte håndværksarbejde.
Forklaring er ikke entydig, fortæller sekretariatschef i Byggeriets Ankenævn, Gro Andersen:
- Det er ganske naturligt, at når aktiviteten i byggeriet falder, daler antallet af klager også. Man kan også spekulere i, om den megen snak om udenlandsk arbejdskraft kan være en forklaring – altså vælger nogle boligejere i dag udenlandske håndværkere frem for danske garantihåndværkere?
I forhold til det samlede aktivitetsfald på det private kundemarked er antallet af klager faktisk ikke udpræget lavt. Det faldt nemlig med hele 38 pct. fra 2008 til 2009, men det har altså ikke afspejlet sig helt i klagestatikken hos Byggeriets Ankenævn.
”fortsætter…”
Det lavere antal sager har også haft indvirkning på sagsbehandlingstiden, der i 2009 var en måned kortere end året før.
Byggeriets Ankenævn dækker klager over alt fra malerarbejde til anlægsgartnere, men er udelukkende for private byggerier.
I løbet af sommermånederne var der ekstraordinært få klager, hvilket formentlig hang sammen med, at mange afventede regeringens renoveringspulje før de påbegyndte deres byggeprojekt.
Tømrer- og murerarbejde er fortsat de fag, der klages mest over efterfulgt af arbejde på vinduer, yderdøre og køkkener. Det højeste antal klager var i 2001, hvor tallet endte på 896, mens det laveste antal var samme år som Byggeriets Ankenævn blev oprettet, nemlig 1996 hvor kun 195 sager blev ført.
Geografisk fordeler sagerne sig nogenlunde, som de plejer, i år med 41 pct. i hovedstaden og bare 8 pct. i Nordjylland som yderpunkterne.
I 2009 fik 36 pct. af forbrugerne medhold i deres klage, mens 6 pct. fik delvist medhold. De tal ligger nogenlunde på niveau med de foregående år. Det samme gør tallet for afviste sager, som er på 31 pct..
- Når en sag bliver afvist, kan det eksempelvis være fordi, entreprisesummen vurderes til at være over de maksimale en million kroner, eller fordi aftalen mellem forbrugeren og virksomheden er så dårligt dokumenteret, at det ikke er muligt for nævnet at behandle sagen. De sager må afgøres ved domstolene, forklarer Gro Andersen.
Om Byggeriets Ankenævn:
Byggeriets Ankenævn er et privat ankenævn hvis vedtægter er godkendt af Økonomi- og Erhvervsministeriet. Bag ankenævnet står Forbrugerrådet, Parcelhusejernes Landsforening og Dansk Byggeri.
Alle virksomheder der er medlem af Dansk Byggeri, Køkken Anke Foreningen, Vinduesindustrien eller Gulvbranchen er forpligtede til at efterleve nævnets afgørelse.
Miljøsanering, PCB, asbest, skimmel mm.
Stærkt sortiment til tætning, dæmpning og beskyttelse
Tysk kvalitets siden 1860!
Vinduer, døre, trapper og kviste
Fra Typehus til Drømme Villa
Tilbyder ByggepladsService og HåndværkerRengøring
Verificeret og cloud-baseret miljødokumentation - EPD
Nedbrydning og Miljøsanering
Lad os gøre det sammen
Danmarks største udbyder af entreprenørmateriel, teleskoplæssere og kraner
DSB godkendte tidsplaner, de vidste, ikke var realistiske, og har betalt for leverancer, der ikke var færdige. Købet af 50 ekstra tog skyldtes, at leverandøren skulle have forudbetaling på grund af likviditetsproblemer
Statsminister Mette Frederiksens åbningstale indeholdt ikke meget nyt for bygge- og anlægssektoren. Og så alligevel. Hun bebudede, at der indføres ”velfærdsboliger”
Hvor skal pengene komme fra? Spørgsmålet stilles af Dansk Håndværk, der savner konkret handling i statsministerens åbningstale for at reducere de administrative byrder.
Ford sidder solidt på markedet for varebiler med tre ton totalvægt, og nu sender man en billigere kinesisk konkurrent på markedet. Er Ford begyndt at save i den gren, man selv sidder på?