Målrettet markedskontrol skal sikre sunde og ufarlige byggevarer og fair konkurrence
19-03-2010
Erhvervs- og Byggestyrelsen starter nu målrettet kontrol af de byggevarer, der handles på det danske marked. Formålet er sikre et byggevaremarked præget af sunde og ufarlige byggevarer handlet i en fair konkurrence.
- Byggevarerne spiller en stor rolle for sikkerhed og sundhed i det færdige byggeri. Derfor er det afgørende, at både forbrugere og professionelle kan stole på, at varerne lever op til de sikkerheds- og sundhedsmæssige krav, der stilles på såvel europæisk som på nationalt niveau.
Samtidig skal de virksomheder, der gør en indsats for at overholde reglerne, opleve, at der er konsekvenser for de konkurrenter, der ikke overholder reglerne. Vi vil have et byggevaremarked præget af fair konkurrence, siger vicedirektør i Erhvervs- og Byggestyrelsen Søren Tegen Pedersen.
Erhvervs- og Byggestyrelsen kontrollerer, at varerne lever op til kravet om CE-mærkning og de danske regler i bygningsreglementet. Det gælder f.eks. regler om byggevarers modstandsdygtighed over for brand eller regler om indholdet af farlige stoffer i byggevaren.
”fortsætter…”
Træplader bliver den første vare, der kontrolleres. Det sker, fordi ulovlige plader kan give afgasning af det kræftfremkaldende stof formaldehyd. Markedsovervågningen gennemføres i et tæt samarbejde med Branchepanelet for Byggevarer, der repræsenterer hele branchen både forhandlerne, producenterne, detailleddet, de udførende og forbrugerne.
Erhvervs- og Byggestyrelsens kontrol med byggevarer vil bestå af både kontrol og information. Erhvervs- og Byggestyrelsen vil informere producenter og forhandlere om reglerne og vil herefter fortage uanmeldt kontrol i byggemarkeder, supermarkeder, på byggepladser mv.
Dansk Byggeri roser Erhvervs- og byggestyrelsens strategi for den fremtidige markedskontrol., som tager afsæt i erfaringerne som blev opnået i 2008/2009 på tre specifikke områder. Det fører nu til meget konkrete planer for opretholdelse af en aktiv markedskontrol.
- Det ser fornuftigt ud, og vi ser frem til, at Erhvervs- og byggestyrelsen nu systematiserer en aktiv markedskontrol. Det sker også efter vores vurdering på et betryggende grundlag af indhøstede erfaringer, siger erhvervsteknisk chef i Dansk Byggeri, Eva Kartholm.
- Markedskontrollen skal sikre, at Det Indre Marked fungerer efter hensigten - også på byggevareområdet. Hvis kravene til en byggevare er opfyldt, tages der skridt til at bringe forholdene i orden. På den måde kan forbrugerne forvente, at de byggevarer, der handles på det danske marked, er sikre og sunde og handles på fair betingelser, fremhæver Eva Kartholm.
Dansk Byggeri er fortalere for at udskifte byggevaredirektivet med en egentlig forordning, så EU-landene har fuldstændig harmonisering på byggevareområdet.
- Men mens vi venter på forordningen, ser vi markedskontrollen som et nødvendigt instrument til at sikre fair konkurrence og pålidelige byggevarer. Nu og her vil vi bakke op og yde vores indsats, når information og kontrol rulles ud i løbet af året. Vi ser frem til drøftelser af, hvordan overtrædelser håndteres. Hvis kontrollen skal tages alvorligt, er det nødvendigt at sanktionerne medvirker til at regulere adfærden hos dem, der forsøger at finde smutveje i regelsættet, siger Eva Kartholm.
tøtte
Beskytter effektivt mod svamp, skimmel & insekter
Lad os gøre det sammen
Tilbyder ByggepladsService og HåndværkerRengøring
Køb VVS online - Fri fragt ved køb over Kr. 599,-
Nedbrydning og Miljøsanering
Betonelementløsninger – well-built for well-being!
Stærkt sortiment til tætning, dæmpning og beskyttelse
Fra Typehus til Drømme Villa
Tysk kvalitets siden 1860!
Læs september 2026 udgaven her
DSB godkendte tidsplaner, de vidste, ikke var realistiske, og har betalt for leverancer, der ikke var færdige. Købet af 50 ekstra tog skyldtes, at leverandøren skulle have forudbetaling på grund af likviditetsproblemer
Ford sidder solidt på markedet for varebiler med tre ton totalvægt, og nu sender man en billigere kinesisk konkurrent på markedet. Er Ford begyndt at save i den gren, man selv sidder på?
BygTek.dk bringer her et udpluk af de i Statstidende registrerede konkurser i byggebranchen de seneste uger
Regeringens forslag om at tilføre flere midler til fjernvarmepuljen risikerer at ramme ved siden af målet, lyder det fra brancheorganisationen Varmepumpeindustrien (VPI)