UgensErhverv.dk

BAT ønsker held og lykke med fusionsplan

Fusionen mellem Dansk Byggeri og Tekniq er forventelig og naturlig, mener arbejdstagerne.

13-12-2004

Meddelelsen om fusionsforhandlingerne mellem de to arbejdsgiverorganisationer kommer ikke som den store overraskelse for de øvrige spillere i organisationslandskabet.
I en kommentar ønsker BAT arbejdsgiverne held og lykke med fusionsplanerne og betegner fusionen som en naturlig konsekvens af de strukturforandringer, der i øjeblikket sker indenfor bygge- og anlægsbranchen. Når virksomhedsstrukturen forandrer sig stilles der nye krav til de organisationer, der repræsentere dem.
Samtidigt noterer BAT sig, at foruden administrative og politisk rationaliseringsgevinster, så er et af de erklærede formål med fusionen at opnå øget politisk indflydelse.

- Det lå allerede i kortene, at Danske Entreprenører og BYG ved fusionen til Dansk Byggeri lavede plads til at etablere en endnu større arbejdsgiverforening sammen med arbejdsgiverne indenfor installationsbranchen, siger kartellets formand John Larsen, der ser fusionen som en generel tendens på arbejdsgiverside.

- Endemålet for sammenslutningen er naturligvis at samle hele DA-arbejdsgiverkredsen inden for bygge og anlæg i én organisation. Det er nogenlunde samme model som eksisterer på industriens område, og som også begynder at tegne sig indenfor handels- og serviceområdet. Arbejdsgiverne samler sig inden for de enkelte brancher og strukturrationaliserer deres aktiviteter, mener John Larsen som opfordrer til at fagbevægelsen nu går i tænkeboks for at komme med evt. modtræk.

- Vi må nu på arbejdstagerside stille os selv de rigtige spørgsmål i forhold til, hvad fusionen betyder for vores fremtidige samarbejde og forhandlinger med arbejdsgiverne, konkluderer John Larsen.

- mir

Brochurer

Det offentliges egne betalingsfrister er elastik i metermål

Det offentliges egne betalingsfrister er elastik i metermål

Virksomheder risikerer at skulle betale moms af udført arbejde for eksempelvis staten og kommunerne, FØR det offentlige selv har betalt deres regninger

Konkurser i byggeriet (Uge 45/2026-2)

Konkurser i byggeriet (Uge 45/2026-2)

BygTek.dk bringer her et udpluk af de i Statstidende registrerede konkurser i byggebranchen de seneste uger

Arbejdskriminalitet koster milliarder

Arbejdskriminalitet koster milliarder

Der findes ingen dansk opgørelse over omkostningerne ved arbejdskriminalitet – eksempelvis social dumping – men i Sverige skønnes det at løbe op i milliarder af kroner

Klimatilpasning skal udvikle danske byer og ikke blot beskytte dem

Klimatilpasning skal udvikle danske byer og ikke blot beskytte dem

Danske byer bliver i dag klimatilpasset, som om vandet følger kommunegrænser og lovparagraffer. Det giver dyre og mangelfulde løsninger. En ny rapport viser en anden vej