Byggevareeksporten faldt i 2009, men optimismen er så småt på vej tilbage
12-03-2010
Efter 5 år med imponerende vækstrater brød den danske vare- og byggevareeksport nærmest sammen på grund af finanskrisen. Den samlede vareeksport blev ramt hårdt, og vi skal helt tilbage til 2004-2005 for at finde et tilsvarende lavt niveau. Byggevareeksporten, der udgør ca. 8 pct. af den samlede vareeksport, er dog knap så hårdt ramt, og er kun faldet tilbage på 2006-niveauet.
I 2009 faldt byggevareeksporten med 18 pct. i forhold til 2008, og endte på 39 mia. kr. Tilbagegangen var kraftigst omkring årsskiftet 2008/2009. Herefter viste byggevareeksporten svag fremgang i andet, tredje og fjerde kvartal.
- Det er nærliggende at tro, at de mange hjælpepakker, EU-landene satte i gang, har været medvirkende til den positive udvikling i de tre sidste kvartaler, siger Anita Kurowska Larsen, eksportrådgiver i Dansk Byggeri.
Halvdelen af den danske byggevareeksport går til Tyskland, Sverige, UK og Norge, som tilbage i 2008 alle kunne levere tocifrede vækstrater for danski 2008 e levere g i de tre sidste kvartaler byggevareeksport. Det gik dog drastisk ned ad bakke i 2009.
”fortsætter…”
Ikke overraskende er Storbritannien og Sverige hårdest ramt med fald på hhv. 36 og 21 pct.. Forklaringen skal ud over finanskrisen og den stærke konjunkturafkøling søges i begge landes svage valutaer og svage boligmarkeder. I Norge og Tyskland er det ikke gået helt så galt med konjunkturen. Her var tilbagegangen på hhv. 14 og 7 pct. – måske fordi begge lande har været meget hurtige til at fremrykke offentlige investeringer.
- Når Norge nøjes med en tilbagegang på 7 pct., er det, fordi pessimismen i samfundet og branchen ikke har været så stor, Oliepengereserven giver en vis tryghed, og Norge har også en relativ stærk økonomi, folk har arbejde, og der er penge i samfundet, forklarer Anita.
Hun oplyser, at Dansk Byggeri i øjeblikket mærker en kraftig efterspørgsel fra medlemmer på Norges- og Tysklandsvejledninger, og det er ifølge Anita Kurowska Larsen udtryk for, at de udførende medlemmer af Dansk Byggeri ser muligheder på disse markeder.
- Fra alle fire markeder har vi set de første positive meldinger, primært om boligmarkedet. For eksempel har Tyskland for første gang i lang tid kunnet fremvise positive vækstrater, når det gælder antallet af byggetilladelser. Og i Sverige har en frisk undersøgelse fra SEB vist, at over halvdelen af de svenske husholdninger tror på, at boligpriserne fortsætter med at stige i 2010.
tøtte
Salg og montering •••• Siden 1997 | Prisgaranti
Tilbyder ByggepladsService og HåndværkerRengøring
Vinduer, døre, trapper og kviste
Magasin om bæredygtighed i byggebranchen
Læs september 2026 udgaven her
Køb VVS online - Fri fragt ved køb over Kr. 599,-
Beskytter effektivt mod svamp, skimmel & insekter
Nedbrydning og Miljøsanering
Stærkt sortiment til tætning, dæmpning og beskyttelse
Nedbrydning miljøsanering diamantskæring/boring
DSB godkendte tidsplaner, de vidste, ikke var realistiske, og har betalt for leverancer, der ikke var færdige. Købet af 50 ekstra tog skyldtes, at leverandøren skulle have forudbetaling på grund af likviditetsproblemer
BygTek.dk bringer her et udpluk af de i Statstidende registrerede konkurser i byggebranchen de seneste uger
Siden 1. juli har samme regler gjaldt for varebiler med en totalvægt over 2,5 ton, som gælder for lastbiler, og det forsøger Iveco at omstille sig til
Tilbudschef og tre projektchefer har købt sig ind i totalentreprenøren Knudsgaard fra Højslev ved Skive. Hele ledergruppen er dermed med i ejerkredsen som led i et gradvist generationsskifte. Lars Knudsgaard fortsætter som direktør