UgensErhverv.dk
Multipark på vej i HelsingørDesign: Marcus Wassberg, Ebbe Lykke, Rune Glifberg

Multipark på vej i Helsingør

Parken indrettes med en række forskellige faciliteter til uorganiserede udendørs sportsaktiviteter, leg og aktivt samvær

23-02-2010

En 10.000 kvm. stor grund tæt ved Prøvestenscentret, det almene boligområde Vapnagård og Helsingør Gymnasium skal nu omdannes til en multipark. Parken indrettes med en række forskellige faciliteter til uorganiserede udendørs sportsaktiviteter, leg og aktivt samvær.
En af ideerne er nemlig, at parken bliver et tilbud om aktivt og sundt samvær for alle beboere i området, som er kendetegnet ved stor kulturel mangfoldighed.

En gruppe ildsjæle i Helsingør af blandt andre skatere, pædagoger og institutionsledere tog i 2002 initiativet til at indrette en aktivitetspark på den ledige grund, der ejes af Helsingør Kommune, og som ligger ved Prøvestenscentret, det almene boligområde Vapnagård og Helsingør Gymnasium.

Det er planen at indrette parken, så den bliver en offentlig park, hvor alle kan føle sig velkomne og mødes til aktivt samvær – uanset alder, køn eller etnisk baggrund. Der skal for eksempel både være plads til, at man kan dyrke sport, optræde med teater eller spille musik, lege eller samles til en hyggelig grillaften.

Samtidig er det også planen at indrette parken med nogle særlige faciliteter til de mange unge i området, som dyrker forskellige former for udendørssport, blandt andet skating og parkour.


”fortsætter…”




Det er Helsingør Kommune, som er bygherre på projektet, og i øjeblikket arbejder en styregruppe med den konkrete indretning af parken. Styregruppen består af repræsentanter fra kommunens Børne- og Ungeforvaltning, Teknisk Forvaltning, Ejendomscentret, den socialpædagogiske miljøinstitution Villa Fem samt Espergærde Fritidscenter og skaterbutikken Dark Blue Board Shop i Helsingør.

Efterfølgende bliver der også etableret et brugerudvalg, som får ansvaret for projekter og aktiviteter i multiparken.

Multiparken forventes at kunne blive taget i brug i begyndelsen af januar 2011. Efterfølgende skal parken drives af Helsingør Kommune i samarbejde med SSPK Konsulenter, Villa Fem, støtteforeningen til mp-h og klubberne i Helsingør Kommune.

Indretningen af multiparken er budgetteret til ca. 20 mio. kr. Realdania bidrager heraf med 4,8 millioner kroner.


Læs mere på www.mp-h.dk



Seneste nyt

Mest læste

Brochurer

Kæmpe skandale: Statsrevisorerne kalder DSB’s køb af IC5-tog 'meget utilfredsstillende'

Kæmpe skandale: Statsrevisorerne kalder DSB’s køb af IC5-tog 'meget utilfredsstillende'

DSB godkendte tidsplaner, de vidste, ikke var realistiske, og har betalt for leverancer, der ikke var færdige. Købet af 50 ekstra tog skyldtes, at leverandøren skulle have forudbetaling på grund af likviditetsproblemer

Er du opmærksom på de nye regler for totalvægt?

Er du opmærksom på de nye regler for totalvægt?

Siden 1. juli har samme regler gjaldt for varebiler med en totalvægt over 2,5 ton, som gælder for lastbiler, og det forsøger Iveco at omstille sig til

Stilladsspecialister får fælles ejer

Stilladsspecialister får fælles ejer

Investeringsvirksomheden Waterland, der i forvejen ejer Norisol, har købt Dansk Stillads Service. De to virksomheder kommer dermed til at arbejde tæt sammen