UgensErhverv.dk

Unfair konkurrence i byggeriet

Håndværksrådet vil have større bøder og razziaer mod østeuropæiske firmaer. Unfair konkurrence koster danske håndværksmestre dyrt

22-02-2010

Razziaer og en ti-dobling af bødeniveauet skal sammen med en klarere ansvarsfordeling nedbringe problemerne med ulovlige øst-virksomheder i Danmark, mener Håndværksrådet.

Ifølge Håndværksrådet oplever alt for mange danske håndværksmestre, at de mister ordrer til øst-firmaer, som arbejder ”uden for loven”. Situationen er uholdbar, og der skal skrap kontrol og strenge midler til at dæmme op for problemet, mener Håndværksrådet, som er hovederhvervsorganisation for 20.000 små og mellemstore virksomheder, heraf 6.000 i byggefagene.

En ny undersøgelse fra Ugebrevet A4 viser, at 4 ud af 10 håndværksvirksomheder mister ordrer til østeuropæiske firmaer, og at tre ud af fire føler, at konkurrencen er unfair.

- Vores medlemmer mærker tydeligt, at der i dag er stigende unfair konkurrence fra østeuropæiske firmaer. Det må ikke kunne betale sig at udføre byggearbejde uden hensyn til arbejdsmiljø, sikkerhed og skatteforhold. Vi mener, der skal sættes kraftigt ind nu, så vi får sat en effektiv stopper for problemet, siger afdelingschef i Håndværksrådet Anne Holm Sjøberg.


- Ofte er der tale om polske, ungarske eller rumænske virksomheder. Beskæftigelsesministeren er opmærksom på problemet og barsler med et lovforslag, der bl.a. skal modvirke den skadelige tendens. Lovforslaget er bare ikke vidtrækkende nok, mener Håndværksrådet.


”fortsætter…”





- Den unfair konkurrence koster dagligt danske håndværksvirksomheder ordrer. Det nye lovforslag om udstationering er slet ikke vidtgående nok til at standse ulovlighederne. Vi mener, at bødeniveauet skal ti-dobles, og at Arbejdstilsynet skal have tilført ekstra midler, så de kan udføre en effektiv kontrol, siger Anne Holm Sjøberg.

Håndværksrådet har meddelt Beskæftigelsesministeriet, at kontrol og bødestraf bør skærpes markant i forhold til det nuværende lovforslag.

- Vi må konstatere, at de nuværende regler ikke har været tilstrækkelige, så derfor er det vigtigt at sætte hårdt ind nu. Vi mener, at Arbejdstilsynet bør gennemføre razziaer på tilsvarende måde som SKAT - både på byggepladser og i villakvartererne, hvor mange østeuropæiske firmaer udfører deres arbejde. Og så skal der sættes ekstra midler af til at gennemføre kampagner over for bygherrer og hovedentreprenører, så disse er klar over deres forpligtelser i forhold til udenlandske leverandører, siger Anne Holm Sjøberg.

- Vi har i den seneste tid modtaget en del henvendelser fra medlemmer, som er dybt frustrerede over, at myndighederne ikke har ressourcer til at forfølge de ulovligheder, som virksomheder og borgere anmelder til myndighederne, siger Anne Holm Sjøberg.

Håndværksrådet forslår derfor, at der oprettes en særlig hotline-telefon og en ny arbejdsenhed (task force) hos Arbejdstilsynet, som målrettet koordinerer indsatsen, og hvor borgere og virksomheder kan henvende sig, hvis de støder på ulovligheder.

- Vi kan desværre konstatere, at den nuværende kontrolindsats ikke er god nok. Derfor ærgrer det os, at der i det nye lovforslag ikke er lagt op til, at Arbejdstilsynet skal have tilført ekstra ressourcer, som kan forbedre kontrolindsatsen, siger Anne Holm Sjøberg.

Håndværksrådet har følgende forslag til at bekæmpe ulovlighederne:

• Ekstra midler til kontrolindsats og razziaer
• En ti-dobling af bøden for at omgå reglerne ved fx ikke at tilmelde sig RUT-registret (Registret over Udenlandske Tjenesteydere)
• En ny hotlinetelefon, så virksomheder og borgere kan anmelde ulovlige østfirmaer
• Et nyt ”task-force” i Arbejdstilsynet, som koordinerer indsatsen
• En kampagne, som skal oplyse bygherrer og hovedentreprenører om reglerne

Og så støtter Håndværksrådet varmt beskæftigelsesministerens forslag om, at opdragsgivere skal have pligt til at sikre, at deres underentreprenører overholder loven.

tøtte

Seneste nyt

Mest læste

Brochurer

Kæmpe skandale: Statsrevisorerne kalder DSB’s køb af IC5-tog 'meget utilfredsstillende'

Kæmpe skandale: Statsrevisorerne kalder DSB’s køb af IC5-tog 'meget utilfredsstillende'

DSB godkendte tidsplaner, de vidste, ikke var realistiske, og har betalt for leverancer, der ikke var færdige. Købet af 50 ekstra tog skyldtes, at leverandøren skulle have forudbetaling på grund af likviditetsproblemer

Er du opmærksom på de nye regler for totalvægt?

Er du opmærksom på de nye regler for totalvægt?

Siden 1. juli har samme regler gjaldt for varebiler med en totalvægt over 2,5 ton, som gælder for lastbiler, og det forsøger Iveco at omstille sig til

Stilladsspecialister får fælles ejer

Stilladsspecialister får fælles ejer

Investeringsvirksomheden Waterland, der i forvejen ejer Norisol, har købt Dansk Stillads Service. De to virksomheder kommer dermed til at arbejde tæt sammen