Det flyder med alt fra murerspande og juletræer til cykler og palle på de danske veje
17-02-2010
Der er stadig alt for mange, der ikke surrer deres gods ordentligt fast, når de kører arbejdskørsel eller kører til genbrugspladsen og i sommerhuset.
Det viser Vejdirektoratets opgørelse over tabt gods på de danske statsveje for 2009.
6.001 gange måtte Vejdirektoratets TrafikInformationsCenter (T.I.C.) således i 2009 sende folk ud og fjerne blandt andet murerspande, juletræer, cykler og paller.
Det er en svag stigning i forhold til året før, hvor tallet var 5.954. Dermed fortsætter de seneste års tendens med mere tabt gods på vejene.
- Tabt gods på vejene kan få nogle alvorlige konsekvenser for de øvrige trafikanter. Nogle bilister bremser måske hårdt op og laver en pludselig undvigemanøvre. Andre kommer måske til at påkøre genstanden og får beskadiget deres bil. Alt i alt kan det skabe nogle farlige situationer, siger afdelingsleder Charlotte Holstrøm fra Vejdirektoratets Trafik- og Beredskabsafdeling.
Opgørelsen over 2009 viser dog enkelte positive tendenser. Trafikanterne i Østjylland og på Sjælland (Hovedstaden undtaget), Lolland og Falster har tabt færre ting på vejene i forhold til året før.
”fortsætter…”
- Det samlede billede er fortsat, at alt for mange trafikanter ikke får surret tingene ordentligt fast, når de bruger deres tagbagagebærere eller trailere, siger Charlotte Holstrøm.
Hun opfordrer bilisterne til at besøge hjemmesiden trafikken.dk, hvor der er en kort og enkel instruktion i, hvordan man bør surre sine ting fast, før man kører ud på vejene.
Trafikanter, der skulle være så uheldige at tabe gods på motorvejen, må af hensyn til egen og andres sikkerhed aldrig selv standse for at samle det tabte op. De skal i stedet ringe til TrafikInformationsCenteret (T.I.C.), f.eks. fra nærmeste rasteplads.
Nummeret er 80 20 20 60, der besvares døgnet rundt alle ugens dage.
Medarbejderne i T.I.C. vil herefter sørge for, at det tabte gods fjernes.
Tabt gods på statsvejene 2007 - 2009:
2009: 6.001 stk.
2008: 5.954 stk.
2007: 4.813 stk.
tøtte
Læs september 2026 udgaven her
Nedbrydning og Miljøsanering
Stærkt sortiment til tætning, dæmpning og beskyttelse
Verificeret og cloud-baseret miljødokumentation - EPD
Lad os gøre det sammen
Køb VVS online - Fri fragt ved køb over Kr. 599,-
Vinduer, døre, trapper og kviste
Fra Typehus til Drømme Villa
Danmarks største udbyder af entreprenørmateriel, teleskoplæssere og kraner
Tysk kvalitets siden 1860!
DSB godkendte tidsplaner, de vidste, ikke var realistiske, og har betalt for leverancer, der ikke var færdige. Købet af 50 ekstra tog skyldtes, at leverandøren skulle have forudbetaling på grund af likviditetsproblemer
Siden 1. juli har samme regler gjaldt for varebiler med en totalvægt over 2,5 ton, som gælder for lastbiler, og det forsøger Iveco at omstille sig til
Investeringsvirksomheden Waterland, der i forvejen ejer Norisol, har købt Dansk Stillads Service. De to virksomheder kommer dermed til at arbejde tæt sammen