UgensErhverv.dk

Staten bør kautionere for energirenovering

En ny statslig energikautionsordning skal sætte gang i energirenoveringer i private boliger, foreslår Håndværksrådet.

12-02-2010

De tekniske muligheder for energirenoveringer er kolossale, men alt for få boligejere realiserer gevinsterne. Håndværksrådet foreslår derfor en ny energikautionsordning, hvor staten kautionerer for op til 75 pct. af bankers udlån til private, der vil energirenovere.

- Det er helt centralt element i vores forslag, at bankerne står for at formidle lånesummen på samme måde, som vi i dag ser det med vækstkautionsordningen. Hvis staten tager en del af risikoen, får private lettere ved at optage de nødvendige lån, og det vil sætte gang i energirenoveringerne, siger afdelingschef Anne Holm Sjøberg fra Håndværksrådet.

Håndværksrådets model lægger sig op af Vækstkautionsordningen, hvor staten påtager sig en del af risikoen for bankernes udlån til danske vækstvirksomheder.

- Pointen er, at ikke kun boligejeren, men også samfundet og klimaet får glæde af Energikaution. Samtidig kan staten være med til at kickstarte et marked for energirenoveringer, som lige nu kun er i sin vorden, siger Anne Holm Sjøberg.

”fortsætter…”





Baggrund for Håndværksrådets forslag til statslig energikautionsordning skal bl.a. findes i det faktum, at på trods af, at boligejerne har et økonomisk råderum, så er mange tilbageholdne med at foretage energirenoveringer.

En forklaring kan være, at boligejerne ikke ønsker at belåne boligens friværdi (der i øvrigt er faldet kraftigt de seneste år), da det reducerer deres økonomiske frihedsgrader og dermed mulighed for at bruge friværdien til andre formål.

Mange steder i landet, specielt i yderområderne, er det ikke er muligt at belåne handelsværdien af boligen eller virksomheden. Derfor foreslår Håndværksrådet, at man etablerer en statslig energikautionsordning, hvor boligejere og smv&er kan opnå 50-75 pct. kaution i forbindelse med energirenoveringer. Ordningen skal modelleres efter Vækstkaution, hvor det er pengeinstitutterne, der vurderer projektet og indstiller boligen til Energikaution.

Håndværksrådet foreslår desuden simple ESCO-modeller, hvor staten bærer risikoen og får evt. gevinster, når mindre håndværkere udfører energiforbedringer af privatboliger og mindre virksomheder. Hvis energiselskaberne kan tilbyde at finansiere energirenoveringen, indtil investeringen er afdraget, så vil boligejere/virksomhedsejerne få en billigere ydelse og evt. kortere tilbagebetalingstid. Når energiselskabet skal låne ud til boligejerne til investeringen, kan man også gøre brug af Energikaution, og dermed bidrager staten til at minimere risikoen ved investeringen.

tøtte

Seneste nyt

Mest læste

Brochurer

Er du opmærksom på de nye regler for totalvægt?

Er du opmærksom på de nye regler for totalvægt?

Siden 1. juli har samme regler gjaldt for varebiler med en totalvægt over 2,5 ton, som gælder for lastbiler, og det forsøger Iveco at omstille sig til

Stilladsspecialister får fælles ejer

Stilladsspecialister får fælles ejer

Investeringsvirksomheden Waterland, der i forvejen ejer Norisol, har købt Dansk Stillads Service. De to virksomheder kommer dermed til at arbejde tæt sammen

Fra 3 til 4 spor på Ring 3

Fra 3 til 4 spor på Ring 3

Det er besluttet at afsætte 80 millioner kroner fra støjpuljen til et fuldskalaforsøg med støjreducerende drænasfalt på Motorring 3. Samtidig gennemføres den planlagte kapacitetsudvidelse fra 3 – til 4 vejbaner i hver retning