Ændring i Byggeloven: Boligejere skal bruge energieffektive løsninger, når boligen renoveres
11-02-2010
Alle danske boligejere skal være med til at spare på energien - til gavn for klimaet og for boligejernes egen pengepung.
Et enigt Folketing har således netop vedtaget en ændring af byggeloven, som giver mulighed for at stille krav om, at boligejere skal bruge energieffektive løsninger, når renovere boligen.
- Den billigste måde at nedbringe energiforbruget i eksisterende bygninger er, når bygningsejeren alligevel bygger om eller renoverer. Med lovændringen stilles der nye krav til bygningsdeles energieffektivitet.
Når boligejere fremover skal udskifte vinduer eller en varmepumpe, vil de derfor være mere energieffektive. Dermed mindskes energiforbruget i takt med den almindelige vedligeholdelse af bygningerne, siger økonomi- og erhvervsminister, Lene Espersen.
- Med lovforslaget om byggeloven tager vi et vigtigt skridt i vores bestræbelser på at nedbringe energiforbruget og dermed CO2-udledningen i Danmark. 40 pct. af det danske energiforbrug stammer fra bygningsdriften. Derfor er det vigtigt, at vi tager initiativ til at sænke energiforbruget i bygningsmassen, understreger Lene Espersen.
”fortsætter..”
Lene Espersen fremhæver, at under 1 pct. af bygningsmassen udskiftes om året. Så hvis energiforbruget skal sænkes, skal vi også renovere de ældre bygninger til et lavere energiforbrug.
- Der er god privatøkonomisk fornuft i at gøre vores bygninger mere energieffektive. Kravene fastsættes, så forbrugerens merudgift i f.eks. et energirigtigt vindue tjenes hjem i form af de sparede energiudgifter, siger Lene Espersen.
Formålet med ændringen af byggeloven er at sikre, at energiforbruget i den eksisterende bygningsmasse reduceres i takt med den almindelige vedligeholdelse af bygningerne. Med lovforslaget sikres hjemmel til at stille krav om, at bygningsejere skal anvende de mest energieffektive rentable løsninger, når de alligevel bygger om, renoverer eller skifter bygningsdele og installationer ud. For at sikre at kravene i bygningsreglementet overholdes, sker der endvidere en tydeliggørelse af, hvem der har ansvaret for, at bygningsreglementet overholdes.
Lovforslaget skal ses i forlængelse af den energiaftale, som et bredt flertal af Folketingets partier indgik i februar 2008 om den danske energipolitik i årene 2008 – 2011.
Kravene til de enkelte bygningsdeles energiforbrug vil blive fastsat i bygningsreglementet, der sendes i bred høring i løbet af foråret 2010.
Bygningsreglementets komponentkrav omfatter både krav til varmetabet (u-værdi) for klimaskærmens (tag, ydervægge, fundament og gulv) forskellige dele samt vinduer og døre og til energieffektiviteten af diverse installationer. Det betyder, at der i bygningsreglementet, der sendes i høring i foråret 2010 er fastsat krav til varmetab fra:
• Vinduer
• Døre
• Ydervægge
• Tag
• Gulvkonstruktioner
Der vil desuden blive fastsat krav til følgende installationers energieffektivitet:
• Oliekedler
• Gaskedler
• Biomassekedler
• Varmeanlæg
• Termisk isolering af tekniske anlæg
• Ventilationsanlæg
• Belysning
• Køleanlæg
• Jordvarmeanlæg
• Luft/vand varmepumper
• Luft/luft varmepumper
• Cirkulationspumper
• Solvarmeanlæg
• Mikrokraftvarmeanlæg
• Elevatorer
tøtte
Tagdækkernes faldsikringssystem
Lad os gøre det sammen
Fra Typehus til Drømme Villa
Verificeret og cloud-baseret miljødokumentation - EPD
Nedbrydning og Miljøsanering
Køb VVS online - Fri fragt ved køb over Kr. 599,-
Tilbyder ByggepladsService og HåndværkerRengøring
Vinduer, døre, trapper og kviste
Miljøsanering, PCB, asbest, skimmel mm.
Tysk kvalitets siden 1860!
Siden 1. juli har samme regler gjaldt for varebiler med en totalvægt over 2,5 ton, som gælder for lastbiler, og det forsøger Iveco at omstille sig til
Investeringsvirksomheden Waterland, der i forvejen ejer Norisol, har købt Dansk Stillads Service. De to virksomheder kommer dermed til at arbejde tæt sammen
Varmepumpeindustrien mener ikke, at det skaber basis for flere fjernvarmeprojekter, fordi problemet ikke er økonomien, men at projekterne ikke kan realiseres
Dansk Erhverv advarer mod, at et flertal i København fjerner vandflyverens miljøgodkendelse