UgensErhverv.dk

Grøn vækst skal skabe nye arbejdspladser

Grøn omstilling vil kunne skabe tusindvis af nye arbejdspladser, vurderer Enhedslisten

04-02-2010

- I en situation, hvor der er akut brug for grøn omstilling og hvor arbejdsløsheden stiger hver dag, er det helt uacceptabelt, at der sidste år blev udflyttet 3.000 vindmøllearbejdspladser og at alt tyder på, at denne udvikling fortsætter i år, siger Enhedslistens energiordfører Per Clausen.

Han har derfor indkaldt økonomi- og erhvervsministeren i samråd i folketingets energiudvalg i dag for at få svar på, hvad hun vil gøre for at vende denne udvikling.

- Det er vigtigt, at vi fremover kan skabe nye industriarbejdspladser i Danmark. Derfor skal der gang i den grønne omstilling. Hurtig udbygning af vindmølleenergi i Danmark kan skabe nye arbejdspladser i vindmølleindustrien. Hurtigere elektrificering af jernbanenettet og ombygning af IC 4 togene, så de kan køre på el vil kunne skabe over 10.000 nye arbejdspladser om året, fremhæver Per Clausen.

- Konkret kunne staten overtage Lindø-værftet med henblik på oprettelse af joint-venture produktion af bølgekraft, anden vedvarende energi samt miljørenovering af skibe og ophugning af boreplatforme, siger Per Clausen

”fortsætter…”




- DSB bør oprette egne produktionsfaciliteter til udbygning af skinnenettet og elektrificering af skinnenettet samt ombygning af tog, så de kan køre på el. DONG bør gå ind i produktion af materiale til el-infrastrukturen.

ATP, LD og andre offentlige investorer skal pålægges at investere i udvikling af grøn industri i Danmark. Det kræver politisk handling at skabe industriarbejdspladser i Danmark – samtidig med at vi sikrer en hurtig grøn omstilling, understreger Per Clausen.

tøtte

Brochurer

Ekstra 200 millioner kroner til Fjernvarmepuljen næste år

Ekstra 200 millioner kroner til Fjernvarmepuljen næste år

Varmepumpeindustrien mener ikke, at det skaber basis for flere fjernvarmeprojekter, fordi problemet ikke er økonomien, men at projekterne ikke kan realiseres

København vil fjerne flyrute mellem Aarhus og Hovedstaden

København vil fjerne flyrute mellem Aarhus og Hovedstaden

Dansk Erhverv advarer mod, at et flertal i København fjerner vandflyverens miljøgodkendelse

3F: Arbejdsmarkedsfond har spillet fallit

3F: Arbejdsmarkedsfond har spillet fallit

Underbetaling hos underentreprenør har ingen konsekvens for hovedentreprenører. Ifølge 3F er det en gratis omgang for hvervgivere at vælge underleverandører, der underbetaler uorganiserede, udstationerede kolleger