UgensErhverv.dk

Nedrivning skal være miljømæssig forsvarlig

Mange kommuner kender ikke Nedbrydningsbranchens Miljøkontrolordning

03-02-2010

En statslig pulje på 150 mio. kroner til oprydning i landdistrikterne er blevet uddelt til 34 kommuner. Ud over statens støtte på 150 mio. kroner skal kommunerne selv bidrage med ca. 37 mio. kroner. Dermed er der udsigt til oprydning og forskønnelse af landdistrikter for 187 mio. kroner i 2010. Det forventes at en stor del af pengene vil gå til opkøb og nedrivning af blandt andet faldefærdige landbrugsbygninger.

Imidlertid viser en rundringning, som Dansk Byggeri har foretaget til de 34 kommuner, at 65 pct. ikke kender Nedbrydningsbranchens Miljøkontrolordning og ikke stiller krav om den ved udbud af nedbrydningsopgaver. Dansk Byggeri vurderer, at tallet er endnu højere.

- Det er beklageligt, at så få kommuner har kendskab til Nedbrydningsbranchens Miljøkontrolordning, da ordningen er garant for, at nedbrydning sker miljømæssigt forsvarligt og med en høj grad af genanvendelse, siger Lars Høier, der er erhvervspolitisk konsulent i Dansk Byggeri.

Derfor har Dansk Byggeri nu opfordret Folketinget til, at kommunerne bliver forpligtet til at følge Nedbrydningsbranchens Miljøkontrolordning ved udbud af nedbrydningsopgaver. Kravet gælder allerede for statslige bygherrer. Samtidig bør der ske en opdatering af ordningen.

”fortsætter…”



Ifølge Nedbrydningsbranchens Miljøkontrolordning, også kaldet NMK 96, skal nedbrydning foregå planlagt og systematisk, bygningsmaterialer og miljøskadelige stoffer skal fjernes, inden man begynder at rive selve konstruktionen ned, og alt affaldet skal sorteres nøje på pladsen. Det er dét, der går under navnet "selektiv nedbrydning".

Desuden ligger der i NMK 96 et krav om, at nedbryderen skal opstille, følge og vedligeholde en kvalitetsplan for entreprisen, hvor han skal registrere al sortering, genanvendelse, transport og bortskaffelse af nedbrydningsprodukter.

Rigtigheden heraf bliver kontrolleret ved stikprøver af en uvildig verifikator. På den måde understøtter NMK 96 de offentlige regler og sortering og genanvendelse af bygge- og anlægsaffald.

tøtte

Brochurer

Ekstra 200 millioner kroner til Fjernvarmepuljen næste år

Ekstra 200 millioner kroner til Fjernvarmepuljen næste år

Varmepumpeindustrien mener ikke, at det skaber basis for flere fjernvarmeprojekter, fordi problemet ikke er økonomien, men at projekterne ikke kan realiseres

København vil fjerne flyrute mellem Aarhus og Hovedstaden

København vil fjerne flyrute mellem Aarhus og Hovedstaden

Dansk Erhverv advarer mod, at et flertal i København fjerner vandflyverens miljøgodkendelse

3F: Arbejdsmarkedsfond har spillet fallit

3F: Arbejdsmarkedsfond har spillet fallit

Underbetaling hos underentreprenør har ingen konsekvens for hovedentreprenører. Ifølge 3F er det en gratis omgang for hvervgivere at vælge underleverandører, der underbetaler uorganiserede, udstationerede kolleger