UgensErhverv.dk
Byggeriets forventninger falderSammensat konjunkturindikator for bygge og anlæg.

Byggeriets forventninger falder

Fremgang i byggeriets forventninger er afbrudt, viser nyt konjunkturbarometer fra Danmarks Statistik

28-01-2010

Byggeriets forventninger er faldet i forhold til sidste måned og ligger fortsat på et lavt niveau. Den sammensatte konjunkturindikator er -43 i januar, mens den i december var -39, når der ses bort fra sæsonudsving.
Dermed er den sæsonkorrigerede konjunkturindikator stort set på samme lave niveau som for et år siden. Indikatoren er en sammenvejning af byggeriets forventninger til beskæftigelsen de kommende tre måneder og en vurdering af ordrebeholdningen ved udgangen af den foregående måned.

Det fremgår af det dugfriske konjunkturbarometer fra Danmarks Statistik.

Vurderingen af ordrebeholdningen er faldet i forhold til sidste måned og ligger på et meget lavt niveau. Byggeriet vurderer ordrebeholdningen til -62 i januar mod -54 i december. Forventningerne til beskæftigelsen de kommende tre måneder er uændret i forhold til sidste måned og ligger stadig på -26.


Alle byggeriets brancher har negative forventninger til beskæftigelse, omsætning og tilbudspriser ved licitation de kommende tre måneder. Det viser de ikke-sæsonkorri-gerede indikatorer. De mindst negative forventninger har vvs- og blikkenslagerforret-ninger.

Virksomheder, der repræsenterer 37 pct. af beskæftigelsen i bygge og anlæg, oplyser, at manglende efterspørgsel var årsag til produktionsbegrænsninger mod 29 pct. samme tidspunkt året før. Virksomheder, der repræsenterer 9 pct. af beskæftigelsen i bygge og anlæg, angiver dårligt vejr som årsag til produktionsbegrænsninger.

tøtte

Brochurer

Ekstra 200 millioner kroner til Fjernvarmepuljen næste år

Ekstra 200 millioner kroner til Fjernvarmepuljen næste år

Varmepumpeindustrien mener ikke, at det skaber basis for flere fjernvarmeprojekter, fordi problemet ikke er økonomien, men at projekterne ikke kan realiseres

Venstrefløj vil fjerne flyrute mellem Aarhus og København

Venstrefløj vil fjerne flyrute mellem Aarhus og København

Dansk Erhverv advarer mod, at et flertal i København fjerner vandflyverens miljøgodkendelse

3F: Arbejdsmarkedsfond har spillet fallit

3F: Arbejdsmarkedsfond har spillet fallit

Underbetaling hos underentreprenør har ingen konsekvens for hovedentreprenører. Ifølge 3F er det en gratis omgang for hvervgivere at vælge underleverandører, der underbetaler uorganiserede, udstationerede kolleger