UgensErhverv.dk

Dansk depot for radioaktivt affald

COWI er i fuld gang med at definere hvilket koncept, der skal arbejdes videre med i processen omkring etablering af slutdepot for radioaktivt affald

18-01-2010

Mellem 5.000 og 10.000 kbm. - så meget plads skal der bruges til deponering af lav- og mellemradioaktivt affald et sted i Danmark.
Men pladsen er ikke den eneste faktor, der skal tages stilling til, når radioaktivt affald, der primært stammer fra de tre nedlukkede forsøgsreaktorer på Risø, skal bortskaffes.

Det oplyser COWI, som står bag arbejdet med at definere hvilket koncept, der skal arbejdes videre med i processen omkring etablering af slutdepotet

COWI skal bl.a. undersøge forskellige geologiske scenarier, grundvandsforhold, anlægstekniske principper og anlæggets funktionalitet.
COWI skal også udarbejde modeller over risici, lave sikkerhedsanalyser, tage stilling til anlæggets visuelle tilstedeværelse i landskabet, beskrive hvilken byggemetode, der kan bruges, og komme med forslag til, hvordan de skitserede slutdepoter kan drives og vedligeholdes.
Sikkerheden for mennesker og miljø står højt på dagsordenen i hele processen.



”fortsætter…”



- Udover vores egne eksperter har vi hentet international ekspertise til projektet, fortæller COWIs projektleder Carsten Skov.

Samarbejdspartnerne på projektet er det svenske firma Studsvik, der har stor viden om håndtering af radioaktivt affald, engelske Enviros, som rådgiver om miljø og sikkerhed, og det danske arkitektfirma Hasløv & Kjærsgaard, der vurderer, hvordan depotet kommer til at se ud rent æstetisk.

Under hele processen arbejder COWI tæt sammen med Dansk Dekommissionering og de øvrige aktører, og afholder blandt andet en række workshops.
Solidt beslutningsgrundlag

Som led i de samlede forstudier undersøger Statens Institut for Strålebeskyttelse (SIS), hvordan det radioaktive affald kan transporteres, og De Nationale Geologiske Undersøgelser for Danmark og Grønland (GEUS) skal pege på 20 mulige geologiske områder, hvor et slutdepot kan ligge.

- Vores forstudier munder ud i en teknisk og økonomisk udredning, der sammen med de øvrige bidrag til forstudierne skal bruges som grundlag for den videre proces, som bl.a. indebærer en offentlig høring og forelæggelse for Folketinget, forklarer Carsten Skov.

- Vi skal sikre, at alle relevante forhold afklares, herunder at der bliver taget de rigtige sikkerheds- og miljømæssige hensyn, understreger han.

tøtte


Brochurer

Ekstra 200 millioner kroner til Fjernvarmepuljen næste år

Ekstra 200 millioner kroner til Fjernvarmepuljen næste år

Varmepumpeindustrien mener ikke, at det skaber basis for flere fjernvarmeprojekter, fordi problemet ikke er økonomien, men at projekterne ikke kan realiseres

Venstrefløj vil fjerne flyrute mellem Aarhus og København

Venstrefløj vil fjerne flyrute mellem Aarhus og København

Dansk Erhverv advarer mod, at et flertal i København fjerner vandflyverens miljøgodkendelse

3F: Arbejdsmarkedsfond har spillet fallit

3F: Arbejdsmarkedsfond har spillet fallit

Underbetaling hos underentreprenør har ingen konsekvens for hovedentreprenører. Ifølge 3F er det en gratis omgang for hvervgivere at vælge underleverandører, der underbetaler uorganiserede, udstationerede kolleger