UgensErhverv.dk

Nøgletalssystem for bygherrer

Fra årsskiftet er Byggeriets Nøgletalssystem blevet udvidet, så det nu også omfatter evaluering af bygherrer

05-01-2010

Ligesom det allerede er tilfældet for entreprenører og rådgivere, skal bygherrernes præstationer nu måles og bedømmes. Resultatet vil foreligge i form af nøgletal, som samles i en karakterbog for den enkelte bygherre. Det er Byggeriets Evalueringscenter, der administrerer nøgletalssystemet.

Bygherrer vil fremover få nøgletal indenfor følgende områder:
• Pris
• Tid
• Mangler ved afleveringen
• Arbejdsulykker
• Energiforbrug (kun for nybyggeri)
• Bestillertilfredshed
• Bestillerens vurdering af produktet

Det er dog besluttet, at nøgletal om pris og tid ikke skal beregnes i forbindelse med alment byggeri på grund af de særlige rammevilkår, der gælder for denne type byggeri.
Nøgletalssystemet for bygherrer er beskrevet i to bekendtgørelser for hhv. statsligt og alment byggeri. Begge bekendtgørelser blev offentliggjort i december 2009 og trådte i kraft den 1. januar 2010.

”fortsætter…”








Direktør Peter Hesdorf, Byggeriets Evalueringscenter, siger om udvidelsen:

- Det glæder mig, at nøgletalssystemet for bygherrer er på plads. Nu kan vi med ét system evaluere både bygherre, rådgiver og entreprenør og dermed er ringen sluttet.

Det er 6 år siden, den første bekendtgørelse om nøgletal for statsligt byggeri trådte i
kraft. Efterfølgende blev det almene byggeri og rådgiverne omfattet. Effekten af systemet er en mærkbar forbedring af kundernes mulighed for at udvælge de bedste virksomheder. Desuden viser centrets målinger, at systemet medvirker til særligt gode præstationer i de opgaver, der bliver evalueret.

Centret deltog sammen med flere andre parter i arbejdet med uviklingen af bygherrenøgletallene, og det viste sig, at der var ganske mange forskellige interesser, forklarer Peter Hesdorf, og tilføjer, at det anser han som helt naturligt, når man taler om noget så følsomt som et system til måling af virksomheders præstationer.

- Jeg vurderer, at det er lykkedes for Erhvervs- og Byggestyrelsen og Indenrigs- og Socialministeriet at skabe et system, som på fornuftig vis afbalancerer parternes ønsker. Endelig tror jeg, man skal se på nøgletalssystemet som en dynamisk størrelse, som fra tid til anden skal tilpasses brugernes ændrede behov, fastslår Peter Hesdorf.

tøtte

Læs mere om nøgletalssystemet her…



Brochurer

3F: Arbejdsmarkedsfond har spillet fallit

3F: Arbejdsmarkedsfond har spillet fallit

Underbetaling hos underentreprenør har ingen konsekvens for hovedentreprenører. Ifølge 3F er det en gratis omgang for hvervgivere at vælge underleverandører, der underbetaler uorganiserede, udstationerede kolleger

Fogs administrerende direktør vil ikke mere

Fogs administrerende direktør vil ikke mere

Fra årsskiftet skal Johannes Fog have ny mand for bordenden. I en kort pressemeddelelse oplyser byggecenterkæden, at Karsten Østergaard Larsen

Konkurser i byggeriet (Uge 40/2026-2)

Konkurser i byggeriet (Uge 40/2026-2)

BygTek.dk bringer her et udpluk af de i Statstidende registrerede konkurser i byggebranchen de seneste uger

Bureaukrati forhindrer fornuftig asbesthåndtering

Bureaukrati forhindrer fornuftig asbesthåndtering

Entreprenør S.P. Jensen i Svenstrup må ikke aflevere småt asbestaffald i lukkede murerspande, selv om de er forsvarligt emballerede. Det er spandene, der er problemet – ikke asbestaffaldet