Skov- og Naturstyrelsen søger bistand til matrikulær berigtigelse på den nedlagte jernbane mellem Næstved, Slagelse og Skælskør
23-12-2009
Skov- og Naturstyrelsen har udbudt tjenesteydelsen som landinspektør til matrikulær berigtigelse i forbindelse med overtagelse af den nedlagte jernbane mellem Næstved, Slagelse og Skælskør, en strækning på ca. 50 km.
Tilbudsfristen er den 20. januar 2010 kl. 12.00
Skov- og Naturstyrelsen overtog pr. 1. april 2009 den nedlagte jernbane mellem Slagelse, Næstved og Skælskør fra Banedanmark. Den samlede strækning er ca. 51 km. Skov- og Naturstyrelsen har overtaget strækningen for at anlægge en natur- og friluftssti – Fodsporet - med tilhørende faciliteter.
I 1971 ophørte kørslen med persontog på hovedstrækningen mellem Slagelse og Næstved, mens godstogene fortsatte indtil 1986, i de sidste år kun mellem Slagelse og Sandved. På sidebanen mellem Skælskør og Dalmose ophørte persontrafikken i 1950, mens godstrafikken fortsatte til 1975. Derefter kørte der veterantog på denne strækning, i de seneste ca. ti år dog kun mellem Skælskør og Tjæreby.
Ved en gennemgang i marken har Skov- og Naturstyrelsen konstateret, at de mange år uden egentlig drift har medført, at naboerne har overskredet skel flere steder.
Flere naboer har ligeledes udtrykt ønske om at få fastlagt skellet, efter at Skov- og Naturstyrelsen i oktober skrev ud til naboerne, at Skov- og Naturstyrelsen har overtaget arealerne. Endelig kan det konstateres, at matrikelkortet flere steder ikke ser ud til at passe med resterne af skelhegn. Strækningen mellem Slagelse og Næstved ser ud til at have været indhegnet, men skelhegnet er forsvundet på flere strækninger. Strækningen mellem Dalmose og Skælskør har efter det oplyste ikke været hegnet.
Skov- og Naturstyrelsen ønsker derfor at få foretaget en matrikulær berigtigelse.
"fortsætter..."
Den ledende landinspektør har en relativt god ejendomsopmåling af strækningen fra 1892, som skal bruges som udgangspunkt for afmærkning af ejendomsgrænsen. Der er dog frastykket flere arealer siden denne ejendomsopmåling, bl.a. alle huse og andre bygninger samt dele af de tidligere stationsarealer.
Måloplysninger til senere matrikulære forandringer kan rekvireres hos Kort- og Matrikelstyrelsen eller hos Den ledende landinspektør.
Markante knæk i banehegnet, bygninger, broer og andet, der kan findes i marken, skal opmåles og bruges som fællespunkter i omregning af ejendomsmåling. Skov- og Naturstyrelsen skal fjerne skinner og sveller, så disse kan ikke med sikkerhed bruges som målepunkter.
tøtte
Se udbuddet her…
Magasin om bæredygtighed i byggebranchen
Køb VVS online - Fri fragt ved køb over Kr. 599,-
Stærkt sortiment til tætning, dæmpning og beskyttelse
Nedbrydning og Miljøsanering
Tilbyder ByggepladsService og HåndværkerRengøring
Verificeret og cloud-baseret miljødokumentation - EPD
Kæmpe udvalg i trælister - Se mere her!
Fra Typehus til Drømme Villa
Betonelementløsninger – well-built for well-being!
Individuelle trætrapper siden 1972. Smukt og funktionelt dansk design.
Underbetaling hos underentreprenør har ingen konsekvens for hovedentreprenører. Ifølge 3F er det en gratis omgang for hvervgivere at vælge underleverandører, der underbetaler uorganiserede, udstationerede kolleger
Fra årsskiftet skal Johannes Fog have ny mand for bordenden. I en kort pressemeddelelse oplyser byggecenterkæden, at Karsten Østergaard Larsen
BygTek.dk bringer her et udpluk af de i Statstidende registrerede konkurser i byggebranchen de seneste uger
Entreprenør S.P. Jensen i Svenstrup må ikke aflevere småt asbestaffald i lukkede murerspande, selv om de er forsvarligt emballerede. Det er spandene, der er problemet – ikke asbestaffaldet