UgensErhverv.dk

Nye postkasser giver huslejestigninger

Udlejere må gerne hæve huslejen for at finansiere nye postkasseanlæg

21-12-2009

Mange lejere klager over huslejestigninger, der skyldes, at udlejerne skal opsætte nye postkasseanlæg i de private udlejningsejendomme. Men udlejerne har ret til at hæve huslejen, så stigningen i huslejen svarer til udgiften til postkasseanlægget, fordi det er en forbedring, og den opfylder et nyt lovkrav.

Det fastslår Ejendomsforeningen Danmark.

Foreningen forklarer, at fra den 1. januar 2010 skal der være fælles brevkasseanlæg i alle etageejendomme – også i den gamle bygningsmasse. Dermed siger vi farvel til at få posten ind ad brevsprækken. Formålet er at forbedre postbudenes arbejdsmiljø.

Det er bygningsejeren, som er ansvarlig for, at beboerne kan modtage deres post. Derfor er det også bygningsejeren, der skal sørge for, at brevkasseanlæggene sættes op. Mange bygningsejere har da også været i gang med at sætte postkasseanlæggene op i løbet af 2009, men en del lejere reagerer
negativt på det nye lovkrav, selvom stigningen i huslejen er godkendt i huslejenævnet:

- Huslejenævnene har godkendt, at udlejerne kan få dækket omkostningerne til at opfylde det nye lovkrav, fordi der er tale om en forbedring, fortæller Torben Christensen, der er direktør i Ejendomsforeningen Danmark.


”fortsætter…”




Ejendomsforeningen Danmark får mange henvendelser fra frustrerede udlejere, fordi deres lejere bliver sure over den varslede huslejestigning på typisk 25 kr. om måneden. Størrelsen af lejeforhøjelsen varierer med ejendommens størrelse - jo større ejendommen er, jo mindre er forhøjelsen, da den enkelte lejligheds andel af de faste udgifter bliver mindre.

Stigningen i husleje kan føre til sager i huslejenævnene, og her har antallet af klager været i stigning. På baggrund af tal fra Københavns Huslejenævn skønner Ejendomsforeningen Danmark, at der er indbragt mellem 75 og 100 sager til huslejenævnene i 2009. Men disse sager er kun toppen af isbjerget:

- Vi har fra vores medlemmer fået oplyst, at klagerne over huslejestigninger på grund af disse postkasseanlæg er eksploderet. Det er ærgerligt, at den gode stemning ude i de enkelte ejendomme nu bliver ødelagt. Det tyder på, at myndighedernes information ikke har været god nok. Derfor tror lejerne, at det er udlejernes idé, at disse anlæg skal sættes op, og resultatet er utilfredse kunder. Men udlejerne opfylder jo blot lovens krav, siger Torben Christensen.

tøtte


Brochurer

3F: Arbejdsmarkedsfond har spillet fallit

3F: Arbejdsmarkedsfond har spillet fallit

Underbetaling hos underentreprenør har ingen konsekvens for hovedentreprenører. Ifølge 3F er det en gratis omgang for hvervgivere at vælge underleverandører, der underbetaler uorganiserede, udstationerede kolleger

Fogs administrerende direktør vil ikke mere

Fogs administrerende direktør vil ikke mere

Fra årsskiftet skal Johannes Fog have ny mand for bordenden. I en kort pressemeddelelse oplyser byggecenterkæden, at Karsten Østergaard Larsen

Konkurser i byggeriet (Uge 40/2026-2)

Konkurser i byggeriet (Uge 40/2026-2)

BygTek.dk bringer her et udpluk af de i Statstidende registrerede konkurser i byggebranchen de seneste uger

Bureaukrati forhindrer fornuftig asbesthåndtering

Bureaukrati forhindrer fornuftig asbesthåndtering

Entreprenør S.P. Jensen i Svenstrup må ikke aflevere småt asbestaffald i lukkede murerspande, selv om de er forsvarligt emballerede. Det er spandene, der er problemet – ikke asbestaffaldet