Trods finanskrise stiger omsætningen hos VVS-Comfort, som nu har store vækstambitioner for 2010
17-12-2009
Selv midt i en krise og et stærkt presset marked oplever den frivillige vvs-kæde VVS Comfort fremgang med stigende omsætning og flere nye butikker.
De positive takter gør, at kæden har store vækstambitioner allerede fra 2010.
- Succesen er særligt tilfredsstillende set i lyset af både den generelle krise og i særdeleshed situationen i vvs-branchen og andre relaterede brancher, hvor det står rigtig skidt til. Faktisk har flere af vores medlemmer så meget vind i sejlene, at der først er plads til nye badeværelsesopgaver i februar og marts næste år. Hvis man lykkes så godt i disse tider, så har man fat i den rigtige ende, siger formand Palle Overby fra VVS Comfort.
Fremgangen i forhold til det generelle vvs-marked understøttes af VVS Comforts omsætning hos kædens største grossist. Her har kæden samlet set øget omsætningen med 20 procent, mens grossistens forventning for den samlede vvs-branche er et fald på 25-30 procent.
Fortsættes ...
5-8 nye butikker næste år
Sideløbende med den stigende omsætning har VVS Comfort åbnet flere nye, store butikker, så kæden i dag består af 21 butikker fordelt over hele landet. Ambitionen er inden for en kort årrække at være repræsenteret i alle større danske byer med i alt 50-60 butikker.
- Udviklingen understreger behovet for de store butikker med udstilling, navnlig efter mange grossister er begyndt at lukke deres udstillinger ned. Det har mange vvs-installatører også fået øje på, og derfor er interessen stor fra nye, potentielle medlemmer. På den baggrund forventer vi at åbne fem til otte nye butikker i 2010, forklarer Palle Overby.
Alt under ét tag
Ifølge Palle Overby skal forklaringen på de gode resultater findes i en styrket kædestruktur og sammensætning af kædens medlemskreds. Derudover har VVS Comfort et skarpt butikskoncept, som tilgodeser kundernes ønsker og samler professionel rådgivning, mulighed for at se produkterne og ikke mindst levering og installation under ét tag.
- Vi er lidt at sammenligne med et stormagasin, hvor vi dog besidder specialbutikkens faglige ekspertise. Så kan kunderne hente inspiration, købe enkeltprodukter eller få en totalløsning, hvor vi står for alt fra design og opbygning til installation af det færdige badeværelse, påpeger Palle Overby.
- mir
Udlejning af containere til opbevaring og flytning
Tysk kvalitets siden 1860!
Fra Typehus til Drømme Villa
Magasin om bæredygtighed i byggebranchen
Danmarks største udbyder af entreprenørmateriel, teleskoplæssere og kraner
Verificeret og cloud-baseret miljødokumentation - EPD
Tagdækkernes faldsikringssystem
Tilbyder ByggepladsService og HåndværkerRengøring
Individuelle trætrapper siden 1972. Smukt og funktionelt dansk design.
Beskytter effektivt mod svamp, skimmel & insekter
Underbetaling hos underentreprenør har ingen konsekvens for hovedentreprenører. Ifølge 3F er det en gratis omgang for hvervgivere at vælge underleverandører, der underbetaler uorganiserede, udstationerede kolleger
Fra årsskiftet skal Johannes Fog have ny mand for bordenden. I en kort pressemeddelelse oplyser byggecenterkæden, at Karsten Østergaard Larsen
BygTek.dk bringer her et udpluk af de i Statstidende registrerede konkurser i byggebranchen de seneste uger
Entreprenør S.P. Jensen i Svenstrup må ikke aflevere småt asbestaffald i lukkede murerspande, selv om de er forsvarligt emballerede. Det er spandene, der er problemet – ikke asbestaffaldet