På vej mod certificering af bæredygtighed i byggeriet
17-12-2009
Hvordan måler man, om et byggeri er bæredygtigt? Det findes der i dag ikke noget dansk system til. Derfor indleder Realdania nu en undersøgelse af en række internationale målesystemer i samarbejde med Byggeriets Evaluerings Center og Statens Byggeforskningsinstitut.
Formålet er at skabe viden og debat om mulighederne for at introducere evaluering og certificering af bæredygtighed i det danske byggeri. Konkret afprøves fire internationale evalueringssystemer på to kontorejendomme.
Danmark halter bagefter, når det gælder brug af evaluerings- og certificeringssystemer for bæredygtigt byggeri. Internationalt bruges der nemlig allerede adskillige metoder til at måle, hvor grøn en bygning er. Det gælder f.eks. både i Storbritannien, Tyskland, Frankrig og USA, hvor man i flere år har kunnet bygge efter eksakte bæredygtighedssystemer.
Mens der i Danmark endnu ikke er udviklet et samlet system til at måle bæredygtigt byggeri og heller ikke endnu er tradition for at certificere bygninger med hensyn til, hvor bæredygtige de er.
”fortsætter…”
For at danne et videngrundlag, der kan introducere bæredygtighedsevaluering i dansk byggeri, undersøger Realdania nu i samarbejde med Byggeriets Evaluerings Center (BEC) og Statens Byggeforskningsinstitut (SBi) fire eksisterende målesystemer.
De fire systemer, der afprøves i en dansk kontekst, er:
• det engelske BREEAM, der udover Storbritannien også benyttes i en lang række andre lande
• det amerikanske LEED, som også er internationalt udbredt
• det tyske DGNB
• det franske HQE
Flere danske rådgivere har medarbejdere, der allerede er certificeret til at gennemføre BREEAM- og LEED-evalueringer. Det er også de to systemer, som danske byggevirksomheder oftest møder i udlandet.
Konkret gennemføres undersøgelsen via målinger på to danske, nybyggede kontorejendomme og af internationale assessorer fra de forskellige certificeringssystemer.
Alle systemer tager udgangspunkt i en bred forståelse af bæredygtighed. Men systemerne lægger forskellig vægt på de enkelte delområder. Det betyder, at den samme bygning kan "score" lidt forskelligt fra system til system. Ved at afprøve fire systemer er der mulighed for at få et bredt overblik og et meget kvalificeret bud på, hvordan man kan måle bæredygtighed, og hvordan systemerne fungerer i en dansk sammenhæng.
- Hvis man indfører et fælles bæredygtighedssystem i Danmark, er det vigtigt, at vi allerede nu får testet systemer i en dansk kontekst. I Danmark har vi en tendens til at reducere bæredygtighed til et spørgsmål om miljø og økologi. Ja, måske endda kun energispørgsmål.
Derfor mener vi, at projektets resultater i et længere perspektiv kan være med til at kvalificere den fremtidige beslutningstagning. F.eks. i et kommende grønt bygningsråd, siger direktør Peter Hesdorf, BEC siger om projektet:
Projektleder Lennie Clausen, Realdania ser meget positivt på projektets potentiale for at kvalificere bæredygtighed i byggeriet:
- Den helt konkrete og virkelighedstro afprøvning med rigtige bygninger og rigtige assessorer giver et langt bedre videngrundlag end "skrivebordsanalyser". Ikke mindst, fordi afprøvningen vil kunne engagere byggeriets parter direkte i debatten om bæredygtighed, og hvordan vi måler det.
Derfor kan projektet også medvirke til at hæve vidensniveauet i den danske byggesektor, når det gælder den internationale udvikling, siger Lennie Clausen.
Det er BEC og SBi, som i samarbejde gennemfører test og afrapporterer resultaterne. Det sker fra januar til maj 2010.
tøtte
Læs september 2026 udgaven her
Danmarks største udbyder af entreprenørmateriel, teleskoplæssere og kraner
Verificeret og cloud-baseret miljødokumentation - EPD
Tagdækkernes faldsikringssystem
Lad os gøre det sammen
Fra Typehus til Drømme Villa
Nedbrydning miljøsanering diamantskæring/boring
Vinduer, døre, trapper og kviste
Nedbrydning og Miljøsanering
Magasin om bæredygtighed i byggebranchen
Underbetaling hos underentreprenør har ingen konsekvens for hovedentreprenører. Ifølge 3F er det en gratis omgang for hvervgivere at vælge underleverandører, der underbetaler uorganiserede, udstationerede kolleger
Fra årsskiftet skal Johannes Fog have ny mand for bordenden. I en kort pressemeddelelse oplyser byggecenterkæden, at Karsten Østergaard Larsen
BygTek.dk bringer her et udpluk af de i Statstidende registrerede konkurser i byggebranchen de seneste uger
Entreprenør S.P. Jensen i Svenstrup må ikke aflevere småt asbestaffald i lukkede murerspande, selv om de er forsvarligt emballerede. Det er spandene, der er problemet – ikke asbestaffaldet