UgensErhverv.dk
Certifikat på god miljø-sagsbehandlingRådmand Peter Thyssen (tv) får overrakt certifikat

Certifikat på god miljø-sagsbehandling

Århus Kommune har fået bevis på, at kommunens sagsbehandling på natur- og miljøområdet er helt i top

14-12-2009

Tre års intenst arbejde med en bedre og mere effektiv sagsbehandling på natur- og miljøområdet er netop blevet blåstemplet. Rådmand Peter Thyssen fik forleden overrakt et certifikat af Det Norske Veritas, som dokumenterer, at Århus Kommune på natur- og miljøområdet lever op til miljøministeriets krav om kvalitetsstyring. Certifikatet er dermed det synlige bevis på, at kommunens arbejde har været en succes.

- Århus Kommune har sat sagsbehandling på natur- og miljøområdet under lup og stillet skarpt på faglig kvalitet, effektivitet og ensartethed, siger rådmand Peter Thyssen.

- Igennem arbejdet med kvalitetsstyring har vi også haft Det Norske Veritas til at kigge os over skulderen og bedømme vores arbejde. I sidste ende betyder kvalitetsstyring, at når såvel borger som virksomhedschef åbner sin post med en afgørelse fra os, skal de – uanset afgørelsens udfald og uanset sagens kompleksitet – have én ting til fælles: Oplevelsen af et godt og veltilrettelagt sagsforløb, fastslår Peter Thyssen.

”fortsætter…”





Da Folketinget besluttede at gennemføre kommunalreformen, var der stor debat omkring kommunernes evne til at løfte opgaverne på natur- og miljøområdet efter amterne. For at imødekomme denne bekymring vedtog Folketinget en ny lov. Loven pålagde kommunerne at lave systematisk kvalitetsstyring på natur- og miljøområdet.

Århus Kommune har arbejdet med dette siden kommunalreformen. Det har været en hård og krævende proces, som er blevet løftet sideløbende med overtagelse af amtets opgaver og gennemførelse af magistratsreformen.

En stor del af arbejdet med natur- og miljøopgaverne udføres af kommunens natur- og miljøforvaltning. Her er man også meget tilfredse med resultatet af arbejdet med kvalitetsstyring.

- Vi har dog ikke tænkt os at hvile på laurbærrene, siger forvaltningschef Claus Nickelsen.
- Vi skal blive endnu bedre. Natur- og miljøområdet bliver stadig mere komplekst, og der stilles til stadighed større og skrappere krav til sagsbehandlingen. Ved fortsat at arbejde med strukturering og holde fokus på klare målsætninger og brugertilfredshed, kan vi også fortsat levere god service til borgere og virksomheder og beskytte og forbedre vores natur og miljø i kommunen, siger Claus Nickelsen.

tøtte



Brochurer

3F: Arbejdsmarkedsfond har spillet fallit

3F: Arbejdsmarkedsfond har spillet fallit

Underbetaling hos underentreprenør har ingen konsekvens for hovedentreprenører. Ifølge 3F er det en gratis omgang for hvervgivere at vælge underleverandører, der underbetaler uorganiserede, udstationerede kolleger

Fogs administrerende direktør vil ikke mere

Fogs administrerende direktør vil ikke mere

Fra årsskiftet skal Johannes Fog have ny mand for bordenden. I en kort pressemeddelelse oplyser byggecenterkæden, at Karsten Østergaard Larsen

Konkurser i byggeriet (Uge 40/2026-2)

Konkurser i byggeriet (Uge 40/2026-2)

BygTek.dk bringer her et udpluk af de i Statstidende registrerede konkurser i byggebranchen de seneste uger

Bureaukrati forhindrer fornuftig asbesthåndtering

Bureaukrati forhindrer fornuftig asbesthåndtering

Entreprenør S.P. Jensen i Svenstrup må ikke aflevere småt asbestaffald i lukkede murerspande, selv om de er forsvarligt emballerede. Det er spandene, der er problemet – ikke asbestaffaldet