Gæster skal klappe Skuespilhuset varmt

Havvand og overskudsvarme fra salen skal være med til at opvarme bygningen.

24-11-2004

Med et nyt koncept for energistyring ryger forbruget i Det Kongelige Teaters nye Skuespilhus helt i bund. Samtidig er der tale om en dansk premiere indenfor temperaturregulering af bygninger, for det er første gang, man i Danmark forsøger sig med energilagring i en termoaktiv betonkonstruktion til at styre rumtemperaturen.
Det sker med indstøbte væskefyldte plasticrør, et såkaldt klimabælte, i bygningens gulv og loft, hvor temperaturen i rørene afpasses til enten at varme eller afkøle rummet.

Som en del af konceptet kan overskudsvarmen fra rummene opsamles og genbruges. Efter en lang forestilling, hvor brændende projektører varmer under taget og begejstrede tilskuere har bragt hele salen på ´kogepunktet´, vil varmen således blive lagret og genanvendt som gulvvarme dagen efter i omklædningsrum, kontorer og foyer.
Den største energikilde er dog havvandet i havnebassinet, som teatret ligger ved siden af. En varmepumpe trækker varme eller kulde ud fra vandet og fordeler det ud i klimabæltet.

Samme princip som gulvvarme
Selve klimabæltet består af almindelige 15-20 mm pex-rør, der støbes ned i betondækket efter samme princip som ved gulvvarme. Men hvor gulvvarmerør ligger øverst i betondækket, indstøbes rørene i Skuespilhuset midt i dækket for at opsamle og overføre temperaturudsving gennem hele konstruktionen.

- Der er to hovedfunktioner i systemet. Dels opnår man en stor energibesparelse, og dels kan man opsamle, lagre og transportere varme og kulde rundt til andre rum i bygningen gennem rørene, siger projektleder Jens Ole Hansen fra Cowi, der står for energikonceptet til Skuespilhuset.

- Når man bruger så store flader som gulv og loft til opvarmning eller afkøling, kan man nøjes med lave temperaturer i anlægget for at opnå den ønskede rumtemperatur. En radiator skal op på meget høje temperaturer, fordi overfladearealet, den varmer med, er så lille. Så høje temperaturer er det svært at nå med de vedvarende energityper. Men med varme i gulv og loft behøves kun få grader over eller under den ønskede rumtemperatur i rørene, og det er ikke svært at opnå, siger Jens Ole Hansen.

- Når vi opvarmer et rum, sker det via gulvet. Med gulvvarme kan man holde lav rumtemperatur og stadig have en høj grad af komfort. Skal der være 21 grader i et rum, sender vi 26 grader varmt vand gennem rørene, så selve gulvet opvarmes til 23 grader. Hvis rummet skal afkøles, sker det ved at sende koldt vand gennem rørene, siger Jens Ole Hansen.
Ifølge Jens Hansen er den praktiske styringen af rumtemperaturen simpel, men den kræver en vis forudseenhed.

- Det tager lidt tid at ændre temperaturen i dækkene, så vi skal holde øje med vejrudsigten og regulere på temperaturen til næste dag. Men har man først valgt en komfortabel temperatur, så er gulv og loft med til at holde den. Begynder temperaturen i rummene f.eks. at stige i løbet af dagen, vil gulv og loft virke afkølende og dermed medvirke til at holde temperaturen nede, siger Jens Ole Hansen.

- Derfor er komforten i bygningen rigtig god. Vi har desuden valgt at opsætte små konvektorer ved vinduespartierne. Både som ekstra sikkerhed, hvis hovedsystemet skulle fejle, og for at modvirke evt. kuldenedfald ved vinduerne, siger Jens Ole Hansen, der mener, at klimabæltet især egner sig til opvarmning og køling af opholdsrum, men ikke til f.eks. serverrum med deres ekstra store kølekrav.

Store besparelser
Udviklingen af energikoncepterne til Skuespilhuset er en del af et EU-støttet forskningsprojekt, hvor målet er at supplere de traditionelle metoder til opvarmning og afkøling af bygninger med bæredygtige løsninger.

- Ved at kombinere forskellige kendte og velprøvede teknikker i et samlet system regner vi med at spare 30% på udgiften til opvarmning og 75% af udgiften til afkøling. Der er altså store energi- og miljøgevinster at hente, siger Jens Ole Hansen.
Med de indregnede besparelser estimerer Cowi det årlige forbrug til 1530 MWh. på opvarmning og 102 MWh. til kølingen. Takket være lagringsfunktionen i klimabæltet kan varmepumpen køre om natten, hvor strømmen er billigere end i dagtimerne.

- Den termoaktive konstruktion er et genialt system til at skabe bæredygtig energiudnyttelse, og det er et koncept, som aflaster miljøet, og som samtidig er økonomisk realistisk, lyder vurderingen fra Jens Ole Hansen.

- I dette projekt er tilbagebetalingstiden for energiinvesteringerne 13-14 år. De er ekstra høje, fordi vi samtidig skal teste og afrapportere i projektet, ellers ville de ligge på ca. otte år med den teknik og viden, vi har i dag. Og om 10 år vil man være nede på tre til fire år, siger Jens Ole Hansen, der tror på, at systemet vil blive brugt i fremtidens kontorbyggerier, hvor energibehovene er stadigt stigende.

I 2008 slår Skuespilhuset dørene op til de første varmeklappende gæster, som der kan være 750 af i den store skuespilsal, mens der kan være 250 ved den fleksible scene og 100 i prøvesalen.