Byggebranche beskyldes for stivhed og manglende effektivitet – Dansk Byggeri afviser.
12-02-2004
Byggebranche beskyldes for stivhed og manglende effektivitet – Dansk Byggeri afviser.
Den danske byggebranche mangler effektivitet, og den halter bagefter i forhold til byggebrancherne i nabolandene Tyskland, Norge og Sverige, mener direktør Ole Stensbjerg, hvis firma med held har styret den afsluttende indretning af kæmpecenteret Field’s på Amager.
Ole Stensbjerg har i mange år haft sin gang på danske byggepladser både som mester, bygherre, og entrepriseleder. Han har blandt andet arbejdet hos KPC Byg, Silvan-kæden, B&O og som selvstændig malermester med 25 ansatte.
Ifølge hans egne ord oplever han alt for ofte ineffektive byggepladser, hvor logistikken er ineffektiv; pladsen fungerer ikke, og der sidder håndværkere, som i timevis venter på at få leveret materialer, så de kan komme videre med deres opgaver.
- Tidsstudier har vist, at omkring en trediedel af al byggetid i Danmark er ineffektiv tid. Det er rigtig meget spildtid. Og det skyldes flere ting. De forskellige parter på byggepladsen arbejder ikke ordentlig sammen. Logistikken fungerer ikke. Alt i alt betyder det, at danske byggerier er dyrere og mere langvarige, end de burde være, siger han.
Ole Stensbjerg mener, at det er på tide, at den danske byggebranche vågner op og gør en indsats for at forandre dette.
Dansk Byggeri melder hus forbi.
Adm. direktør Jens Klarskov er i det hele taget træt af at, at der konstant hakkes på den danske byggebranche. Han mener, at debatten som regel skyder helt over målet.
- Kritikken er ikke særlig konstruktiv, siger direktøren.
Han mener, at den dansk byggebranche gør det godt, men han medgiver, at der er områder, hvor den kan blive bedre.
- Som alle andre steder er der ting, der kan gøres anderledes, men det er ikke ensbetydende med, at vi er ineffektive. Der kan være enkelte byggepladser, hvor logistikken for eksempel ikke fungerer, som den skal, men det betyder jo ikke, at hele branchen sidder hver dag og venter på materialer, siger han.
- ls.
Nedbrydning og Miljøsanering
Læs marts 2026 udgaven her
Vinduer, døre, trapper og kviste
Udlejning af containere til opbevaring og flytning
Tagdækkernes faldsikringssystem
Betonelementløsninger – well-built for well-being!
Verificeret og cloud-baseret miljødokumentation - EPD
Salg og montering •••• Siden 1997 | Prisgaranti
Beskytter effektivt mod svamp, skimmel & insekter
Stærkt sortiment til tætning, dæmpning og beskyttelse
90 procent af de indbetalte millioner kroner i AFU er brugt på ATP’s egen administration af ordningen
Samme virksomheder kan ifølge BygTeks kilder både kontrollere deres konkurrenter og selv byde på samme opgaver
BygTek.dk bringer her et udpluk af de i Statstidende registrerede konkurser i byggebranchen de seneste uger
Projektet indledes på strækningen København Syd – Hellerup, men hele det københavnske S-togsnet forventes førerløst i 2040