I oktober var der hele 101 konkurser i bygge- og anlægsbranchen - det er et af de højeste antal konkurser på én måned.
05-11-2009
I oktober måned var der 101 konkurser i bygge- og anlægsbranchen, hvis man bruger den optællingsbaserede konkursstatistik. Det bringer årets samlede antal konkurser op på hele 868. Til sammenligning var der 722 konkurser i hele 2008.
- I oktober måned var der hele 101konkurser i bygge- og anlægsbranchen. Det er et af de højeste antal konkurser, der nogensinde har været på én måned, så det er altså soleklart, at konjunkturerne ikke er vendt i bygge- og anlægsbranchen, udtaler økonomisk konsulent Andreas Fernstrøm, Dansk Byggeri.
- Samtidig er vi nu kommet op på 868 konkurser i bygge- og anlægsbranchen i 2009 – flere end i hele 2008. Og i den sammenhæng skal man huske på, at indtil nu var 2008 det år med flest konkurser i branchen, siden konkursstatistikken blev oprettet, siger Andreas Fernstrøm.
I den seneste opgørelse fra oktober måned var der virksomheder, der repræsenterer 60 % af de beskæftigede, der sagde, at de havde færre ordrer end normalt. Det viser, at der ikke er en umiddelbar bedring i sigte i bygge- og anlægsbranchen.
- Når man tager den ekstremt lave ordrebeholdning med ind i ligningen, så er der ikke meget der tyder på, at antallet af konkurser i det kommende stykke tid begynder at falde igen. Hvis det høje antal konkurser fortsætter, risikerer man, at man i fremtiden ikke har adgang til en lige så stor og veluddannet arbejdsstyrke, som man har i dag, siger Andreas Fernstrøm.
- Det vil derfor være fornuftigt at se på tiltag, som kan holde hånden under beskæftigelsen i bygge- og anlægsbranchen, og her er en ny renoveringspulje altså en ganske god ide. Hvis man retter den mod energirenoveringer, er det samtidig kloge investeringer, som er med til at forbedre miljøet, og samtidig sikre at Danmark kan leve op til vores forpligtelser om at sænke CO2-udslippet, slutter Andreas Fernstrøm.
- mir
Nedbrydning og Miljøsanering
Lad os gøre det sammen
Beskytter effektivt mod svamp, skimmel & insekter
Verificeret og cloud-baseret miljødokumentation - EPD
Stærkt sortiment til tætning, dæmpning og beskyttelse
Tilbyder ByggepladsService og HåndværkerRengøring
Tagdækkernes faldsikringssystem
Danmarks største udbyder af entreprenørmateriel, teleskoplæssere og kraner
Individuelle trætrapper siden 1972. Smukt og funktionelt dansk design.
Betonelementløsninger – well-built for well-being!
Underbetaling hos underentreprenør har ingen konsekvens for hovedentreprenører. Ifølge 3F er det en gratis omgang for hvervgivere at vælge underleverandører, der underbetaler uorganiserede, udstationerede kolleger
Fra årsskiftet skal Johannes Fog have ny mand for bordenden. I en kort pressemeddelelse oplyser byggecenterkæden, at Karsten Østergaard Larsen
BygTek.dk bringer her et udpluk af de i Statstidende registrerede konkurser i byggebranchen de seneste uger
Entreprenør S.P. Jensen i Svenstrup må ikke aflevere småt asbestaffald i lukkede murerspande, selv om de er forsvarligt emballerede. Det er spandene, der er problemet – ikke asbestaffaldet