Renoveringspuljen har skabt arbejdspladser og øget efterspørgsel efter energieffektive produkter
26-10-2009
- Kritikken af renoveringspuljens manglende effekt må stoppe. Det passer ganske enkelt ikke, at renoveringspuljen ikke har haft effekt. Tværtimod har renoveringspuljen i høj grad opfyldt sit formål og sat gang i nye projekter, som har medført energiforbedringer på boliger samtidig med, at der er skabt 2.000 jobs, siger direktør i Dansk Byggeri, Michael H. Nielsen.
Det sker på baggrund af en undersøgelse, som Dansk Byggeri har foretaget, der dokumenterer betydelige effekter af renoveringspuljen.
- Det er derfor også relevant at tale om fornuftig opfølgning af denne succes. Vi skal naturligvis ved lancering af endnu en renoveringspulje sikre, at erfaringerne bruges til at gøre ordningen endnu mere effektfuld. For selvfølgelig skal vi undgå de børnesygdomme af administrativ karakter, der gav anledning til kritik. Men det kan der nemt tages højde for i en nye ordning, understreger Michael H. Nielsen.
”fortsætter…”
- Der er sund fornuft i at bruge penge for at holde gang i økonomien, sådan som også de økonomiske vismænd anbefaler. Renoveringspuljen har med et beskedens offentligt tilskud fået mange private til at fremskynde boligforbedringer, som de måske først ville udføre om flere år. I den aktuelle økonomiske situation med høj og fortsat stigende ledighed er det fornuftigt at stimulere efterspørgslen. I byggeriet er der en aktuel ledighed på lige under 9 pct., pointerer Michael H. Nielsen.
En undersøgelse fra Erhvervs- og byggestyrelsen viser, at over 60 pct. af boligejerne faktisk har fremrykket investeringer i bygningsrenovering, og ordningen opfylder dermed sit formål.
Mange virksomheder undgik samtidig at skulle neddrosle produktionen markant og sende folk hjem. Bl.a. viser Dansk Byggeris undersøgelse, at renoveringspuljen har været meget positiv for vinduesindustrien, hvor efterspørgslen steg i takt med, at puljen blev udmøntet.
Dansk Byggeris medlemsundersøgelse viser videre, at 90 pct. af virksomhederne, som er blevet spurgt, har fået ordre som følge af renoveringspuljen. Faktisk har 40 pct. af de adspurgte virksomhed fået mere end seks ordrer på baggrund af renoveringspuljen. Undersøgelsen viser tillige, at renoveringspuljen har haft en energimæssig effekt idet 25 pct. af de adspurgte virksomheder angiver at energiforbedringer har været den direkte årsag til at igangsætte projekter.
- En ny renoveringspulje bør rettes endnu mere målrettet mod energiforbedringer af boliger og være med til at sikre efterspørgsel efter byggekomponenter, der er meget energieffektive. Det ville bidrage til at sikre den innovation og erhvervsudvikling, som regeringen ønsker i sin erhvervsklimastrategi, fremhæver Michael H. Nielsen..
tøtte
Udlejning af containere til opbevaring og flytning
Tysk kvalitets siden 1860!
Læs september 2026 udgaven her
Miljøsanering, PCB, asbest, skimmel mm.
Magasin om bæredygtighed i byggebranchen
Nedbrydning miljøsanering diamantskæring/boring
Stærkt sortiment til tætning, dæmpning og beskyttelse
Individuelle trætrapper siden 1972. Smukt og funktionelt dansk design.
Betonelementløsninger – well-built for well-being!
Danmarks største udbyder af entreprenørmateriel, teleskoplæssere og kraner
Underbetaling hos underentreprenør har ingen konsekvens for hovedentreprenører. Ifølge 3F er det en gratis omgang for hvervgivere at vælge underleverandører, der underbetaler uorganiserede, udstationerede kolleger
Fra årsskiftet skal Johannes Fog have ny mand for bordenden. I en kort pressemeddelelse oplyser byggecenterkæden, at Karsten Østergaard Larsen
BygTek.dk bringer her et udpluk af de i Statstidende registrerede konkurser i byggebranchen de seneste uger
Entreprenør S.P. Jensen i Svenstrup må ikke aflevere småt asbestaffald i lukkede murerspande, selv om de er forsvarligt emballerede. Det er spandene, der er problemet – ikke asbestaffaldet