UgensErhverv.dk
Nytænkning i byggerietNyt forskningsmagasin skal styrke innovation og fo

Nytænkning i byggeriet

Der er behov for nytænkning, hvis Danmark fortsat skal være i front med vækst og velfærd

05-10-2009

Byggebranchen yder et markant bidrag til samfundsøkonomien. Produktionsværdien overstiger 200 milliarder og eksport af byggevarer og tjenester til udlandet runder 62 milliarder. Hver fjerde ansatte i det private erhvervsliv er ansat i byggeriet. Men sammenlignet med andre fremstillingserhverv bruger byggeriet under halvdelen af omsætningen på forskning og udvikling.

Det skal der laves om på, hvis bæredygtigheden og den internationale konkurrenceevne i byggeriet skal fastholdes.

På den baggrund har Erhvervs- og Byggestyrelsen i samarbejde med byggeriets erhvervsorganisationer etableret Koordinations- og Initiativgruppen for viden i byggeriet (KIG). Gruppen står for udgivelsen af magasinet ”Nytænkning i byggeriet”, der vil sætte fokus på muligheder og perspektiver i byggeforskningen.


”fortsættes…”



- Forskning og innovation er vigtige forudsætninger for udvikling, men her halter vi desværre langt bag andre erhverv. Vi har et stærkt dansk brand i udlandet, men forudsætningen for at bevare og fastholde det i fremtiden er en vedholdende udviklingsindsats, fremhæver Christian Lerche, direktør i Danske ARK.

Forskningsmagasinet peger på en række områder i byggeriet, hvor der er god grund til at lægge forskningsindsatsen, fordi det vil gavne samfundet i bred forstand. For eksempel er der store besparelser at hente på energiområdet, hvor danske bygninger står for hele 40 procent af landets energiforbrug.

- Danmark skal være et udviklingslaboratorium for energirigtigt byggeri, der kan leve op til såvel Danmarks som EU&s ambitiøse mål for reduktion af CO2-udslippet. Vi skal være med til at udvikle de nye teknologier og samlede systemer. Løsninger, der kan anvendes hjemme, men også eksporteres til udlandet, siger Michael H. Nielsen, direktør i Dansk Byggeri.


Der er altså stort potentiale i at fremme forskning og innovation i byggeriet, og KIG tager med forskningsmagasinet de første skridt på vejen til at skabe dialog og samarbejde på tværs af branchen for at sætte gang i den videre udvikling.

- For at alle led i værdikæden i byggeriet kommer med, skal der politisk opbakning og flere midler til forskning og innovation i byggeriet. Det er ikke bare nødvendigt for at vi kan udvikle fremtidens boliger og byggematerialer — det er også nødvendigt for at sikre vores konkurrenceevne, så vi ikke bliver overhalet af udlandet, fremhæver Anne W. Trolle, direktør i DI Byggematerialer.

Christian Lerche, direktør i Danske ARK, pointerer samtidig vigtigheden af partnerskaber for at fremme forskningen:
- Det nødvendige løft kommer ikke uden penge, samarbejde og holdningsændringer. Både samfundet og erhvervet skal bidrage med nye, markante investeringer i en vedholdende indsats. Vi skal være langt bedre til at samarbejde på tværs af hele byggesektoren — men også med andre kompetencefelter og erhverv. Og endelig har byggebranchen selv en forpligtelse til at gøre os mere attraktive som arbejdsplads og som forsknings- og innovationspartner.

tøtte

Se det nye Forskningsmagasin her…



Brochurer

3F: Arbejdsmarkedsfond har spillet fallit

3F: Arbejdsmarkedsfond har spillet fallit

Underbetaling hos underentreprenør har ingen konsekvens for hovedentreprenører. Ifølge 3F er det en gratis omgang for hvervgivere at vælge underleverandører, der underbetaler uorganiserede, udstationerede kolleger

Fogs administrerende direktør vil ikke mere

Fogs administrerende direktør vil ikke mere

Fra årsskiftet skal Johannes Fog have ny mand for bordenden. I en kort pressemeddelelse oplyser byggecenterkæden, at Karsten Østergaard Larsen

Bureaukrati forhindrer fornuftig asbesthåndtering

Bureaukrati forhindrer fornuftig asbesthåndtering

Entreprenør S.P. Jensen i Svenstrup må ikke aflevere småt asbestaffald i lukkede murerspande, selv om de er forsvarligt emballerede. Det er spandene, der er problemet – ikke asbestaffaldet

Nyt distributionscenter skal holde byggeriet i gang

Nyt distributionscenter skal holde byggeriet i gang

Stark har officielt åbnet sit nye nationale distributionscenter i Brøndby. Centret skal sikre landets håndværkere adgang til et markant bredere sortiment, hurtig og præcis levering og dermed mindre ventetid på byggepladsen