Engsø Gruppen fra Herlev overtager et af Hernings ældste tømrerfirmaer, Svend Mortensen A/S
05-10-2009
Entreprenørvirksomheden Engsø Gruppen a/s fra Herlev, der i juli via sit datterselskab Jönsson Invent a/s overtog møbelfabrikken Friis-Knutzen ApS i Vamdrup, fortsætter knopskydningen med overtagelse af Svend Mortensen A/S med 35 medarbejdere i Herning.
- Vi vil være repræsenteret i hele landet, og med overtagelse af Svend Mortensen A/S i dynamiske Herning har vi sikret os en solid platform for en videre udbygning af vores position i Jylland.
Det siger adm. direktør Per Engsø Larsen i en kommentar til Engsø Gruppens overtagelse af Svend Mortensen A/S – en af Hernings ældste håndværksvirksomheder, der blev stiftet i sidste halvdel af 1800-tallet og siden 1920 har været drevet med familien Mortensen ved roret.
Per Engsø Larsen karakteriserer Herning-firmaet som en veldrevet familieejet virksomhed med en rationel produktion og stolte traditioner for innovativ udvikling af kvalitetshåndværk til tiden og prisen, samt en stab af dygtige loyale medarbejdere, hvoraf flere har fejret fyrre-års-jubilæum.
”fortsættes…”
- Virksomheden er kendetegnet som et godt sted at arbejde og et godt sted at få arbejdet gjort, pointerer Engsø Gruppens chef og tilføjer, at virksomheden, der stod overfor et generationsskifte, videreføres under samme navn, ligesom familien stadig vil være repræsenteret i ledelsen.
Virksomheden fortsætter som hidtil og vil fremover udgøre en selvstændig enhed i Engsø Gruppen a/s, og Lars Mortensen, der siden 1975 sammen med Sven-Erik Mortensen har udgjort ledelsen i Svend Mortensen A/S, fortsætter som tømrermester og aktionær, mens Sven-Erik Mortensen benytter lejligheden til at fratræde som led i generationsskiftet, konstaterer Per Engsø Larsen.
- Vi har længe bakset med spørgsmålet om, hvad der skulle ske med virksomheden, for børnene vil ikke ind, og tiden er ikke lige til salg af en håndværksvirksomhed. Men nu er kursen sat, og vi er stolte over, at virksomhedens fremtidige drift er styrket som en selvstændig enhed i Engsø Gruppen, fortæller Lars Mortensen.
- Med overtagelsen er vi sikret et stærkt bagland for videre udvikling, vi får direkte adgang til den betydelige knowhow, som er opbygget i gruppen og vi opnår betydelige administrative lettelser. Med gruppen som leverandør af fælles it-platform, HR og markedsføring, kan vi koncentrere os om salg og byggestyring, siger Lars Mortensen.
- Engsø Gruppen a/s vil være repræsenteret i hele landet, og målet er at opbygge et landsdækkende netværk af professionelle byggevirksomheder, der med afsæt i fælles værdier, administration og markedsføring både kan fungere som dynamiske selvstændige virksomheder i hverdagen og som samlet gruppe i forbindelse med store opgaver, fortæller Per Engsø Larsen og tilføjer, at gruppen konstant er på udkig efter nye håndværksvirksomheder.
- Vi har behov for flere virksomheder i Midtjylland og Århus-området, og vi er klar til at købe op der, hvor det passer ind i vores strategi og geografi.
Engsø Gruppen a/s, der blev stiftet som led i generationsskifte hos Jönsson a/s, omfatter - foruden Svend Mortensen A/S – Jönsson a/s i Herlev, Skana Entreprise A/S i Smørum, Jørgen Petersen & Co. A/S i Vejle, Jönsson Invent a/s i Herlev og Jönsson Furniture a/s i Vamdrup.
tøtte
Køb VVS online - Fri fragt ved køb over Kr. 599,-
Beskytter effektivt mod svamp, skimmel & insekter
Kæmpe udvalg i trælister - Se mere her!
Tilbyder ByggepladsService og HåndværkerRengøring
Vinduer, døre, trapper og kviste
Magasin om bæredygtighed i byggebranchen
Betonelementløsninger – well-built for well-being!
Salg og montering •••• Siden 1997 | Prisgaranti
Tagdækkernes faldsikringssystem
Stærkt sortiment til tætning, dæmpning og beskyttelse
Underbetaling hos underentreprenør har ingen konsekvens for hovedentreprenører. Ifølge 3F er det en gratis omgang for hvervgivere at vælge underleverandører, der underbetaler uorganiserede, udstationerede kolleger
Fra årsskiftet skal Johannes Fog have ny mand for bordenden. I en kort pressemeddelelse oplyser byggecenterkæden, at Karsten Østergaard Larsen
Entreprenør S.P. Jensen i Svenstrup må ikke aflevere småt asbestaffald i lukkede murerspande, selv om de er forsvarligt emballerede. Det er spandene, der er problemet – ikke asbestaffaldet
Stark har officielt åbnet sit nye nationale distributionscenter i Brøndby. Centret skal sikre landets håndværkere adgang til et markant bredere sortiment, hurtig og præcis levering og dermed mindre ventetid på byggepladsen