UgensErhverv.dk

Millioner til ruiner

20 mio. kr. ekstra afsat i finansloven til bevarelsen af historiske bygningsruiner.

15-11-2004

20 mio. kr. ekstra er afsat i finansloven til bevarelsen af historiske bygningsruiner

Over de næste fire år bliver der i alt 20 millioner kroner ekstra til at restaurere en række af Danmarks mest markante historiske bygningsanlæg og monumenter.

Pengene kommer fra en ekstra-pulje på 200 millioner kroner til kunst og kultur, der er besluttet i en bred finanslovsaftale mellem regeringen og Det Radikale Venstre, Kristendemokraterne, SF samt Dansk Folkeparti .

Og der er nok af fortidsminder at bruge pengene på. Udover kendte ruiner som Hammershus, Gåsetårnet og Absalons Borg under Christiansborg vurderes Danmark at rumme 3000 fortidsminder fra historisk tid, hvoraf omkring 500 anlæg er særlig vedligeholdelseskrævende.

Det er ruinerne af de store konge- og bispeborge, ruiner af kirker og klostre, som blev opgivet i forbindelse med reformationen, og stensatte voldsteder fra befæstede herregårde.

Prioriteringen af pengene vil blive fortaget af Kulturarvstyrelsen.

- nn

Seneste nyt

Mest læste

Brochurer

Kommuner må ikke chikanere brandrådgivere og statikere

Kommuner må ikke chikanere brandrådgivere og statikere

Indberetninger skal ifølge boligministeren ”ikke bruges til chikane eller som middel til at lægge pres på certificerede rådgivere”

Forsvaret kalder kontorbyggeri for ”væsentligt nationalt forsvarsformål”

Forsvaret kalder kontorbyggeri for ”væsentligt nationalt forsvarsformål”

Forsvaret undtages fra alle muligheder for klager over byggeprojekter. Og det gør reelt borgerne retsløse

Sporing ledte politiet til stjålet værktøj for over en halv million kroner

Sporing ledte politiet til stjålet værktøj for over en halv million kroner

Fyns Politi kom torsdag den 17. september 2026 på sporet af værktøjstyve, hvilket har resulteret i et stort fund af stjålet værktøj

Kystbeskyttelse handler ikke kun om diger

Kystbeskyttelse handler ikke kun om diger

Stormfloden i 2023 viste, hvor sårbare kystsamfundene omkring Østersøen er. Halvandet år senere står det klart, at klimatilpasning også handler også om ansvar, økonomi, borgerinddragelse – og om måske at give mere plads til havet