UgensErhverv.dk

Bilka-sagen sætter fokus på Planloven

Men der er ikke behov for snærende stramninger – tværtimod, mener Dansk Byggeri.

15-11-2004

Sagen om Bilkas ulovligt opførte storcenter i Horsens har skabt så store efterdønninger, at folketingspolitikerne er begyndt at skæve til Planloven og overveje, om den trænger til en justering.
Det kunne f.eks. føre til en større diskussion om, hvordan man fremover tackler sager med ulovligt opførte bygninger og bebyggelser.
Således har f.eks. Venstres miljøpolitiske ordfører Ejvind Vesselbo tidligere givet udtryk for, at den igangværende omlægning af det kommunale Danmarkskort kunne være en god lejlighed til at overveje, hvem der skal have ansvaret for miljø og planlægning – kommunerne eller regionerne.
For hvor er fornuften i, at det er kommunerne selv, der først giver en dispensation til et byggeri, som efterfølgende viser sig at være ulovligt, og derefter selv skal stå for at lovliggøre byggeriet via en ændret lokalplan, der godkender byggeriet med tilbagevirkende kraft, spørger han.

Planloven skal være fleksibel
Også hos Dansk Byggeri har man taget Planloven op til overvejelse, men man advarer mod at indføre en mere restriktiv praksis på baggrund af Bilka-sagen. Planloven sikrer os mod en rodet og grim blanding af by og landskab, så den er nødvendig, og den skal følges, er holdningen. Men den kan også virke for snærende og være en bremse, som måske modarbejder en fornuftig udvikling.
I stedet for at tænke i opstilling af flere detaljerede regler, bør man i stedet opstille en ramme indenfor hvilken, der kan opereres.

- Der bør nærmere sættes fokus på behovet for et hurtigere og mere fleksibelt system. Vi lever i en dynamisk verden, hvor udviklingen går stærkt. Hvis en kommune skal igennem en langvarig, bureaukratisk procedure, før den kan træffe en beslutning, er der en vis risiko for, at den virksomhed, som banker på døren, slår sig ned et andet sted. Der er derfor brug for et mere proaktivt planberedskab, som samtidig giver plads til dialog og individuelle løsninger, siger Lars Høier, konsulent i Dansk Byggeri.

Og under alle omstændigheder finder Dansk Byggeri det problematisk og direkte hæmmende på investeringslysten, hvis man - som i Bilka-sagen - risikerer nedrivning eller ombygninger fem år efter godkendelsen er givet.
I sagen om Bilkas byggeri, var der i kommunens lokalplan opstillet en detaljeret beskrivelse af de krav, et evt. kommende centerbyggeri skulle overholde. Men da Bilka meldte sig som interesseret i grunden, stod det klart fra start, at deres 13.000 kvm. storcenter ikke passede ind i lokalplanen.
Alligevel godkendte kommunen byggeriet, som senere blev dømt ulovligt af Højesteret.

Det paradoksale er dog, at der hele tiden har været overvejende tilfredshed blandt borgere, politikere og detailhandlen med at få Bilka til byen. Bilka selv har skabt en omsætning på over 200 mio. kr., og har samtidig været med til skabe en meget stor omsætningsfremgang på over 20% for mange af forretningerne i midtbyen.
Bilka er derfor en handelsmagnet, der er uønsket af de lokale købmænd, men elsket af 90% af de øvrige forretningsdrivende.

- mir

Brochurer

Det offentliges egne betalingsfrister er elastik i metermål

Det offentliges egne betalingsfrister er elastik i metermål

Virksomheder risikerer at skulle betale moms af udført arbejde for eksempelvis staten og kommunerne, FØR det offentlige selv har betalt deres regninger

Konkurser i byggeriet (Uge 45/2026-2)

Konkurser i byggeriet (Uge 45/2026-2)

BygTek.dk bringer her et udpluk af de i Statstidende registrerede konkurser i byggebranchen de seneste uger

Arbejdskriminalitet koster milliarder

Arbejdskriminalitet koster milliarder

Der findes ingen dansk opgørelse over omkostningerne ved arbejdskriminalitet – eksempelvis social dumping – men i Sverige skønnes det at løbe op i milliarder af kroner

Klimatilpasning skal udvikle danske byer og ikke blot beskytte dem

Klimatilpasning skal udvikle danske byer og ikke blot beskytte dem

Danske byer bliver i dag klimatilpasset, som om vandet følger kommunegrænser og lovparagraffer. Det giver dyre og mangelfulde løsninger. En ny rapport viser en anden vej