UgensErhverv.dk
Arkitektur og fysisk aktivitetInspirationskataloget indeholder eksempler på muli

Arkitektur og fysisk aktivitet

Ny arkitektur skal få os til at bevæge os mere. Nyt inspirationskatalog viser vej.

25-09-2009

Udformningen af byens offentlige rum har stor betydning for menneskers fysiske aktivitet.
Indenrigs- og Socialministeriet udgiver derfor i samarbejde med Danmarks Idræts-forbund inspirationskataloget ”Aktiverende arkitektur og byplanlægning”. Kataloget er udarbejdet af Center for Idræt og Arkitektur og indeholder 50 eksempler fra ind- og udland på, hvordan eksisterende byrum kan omdannes til steder, hvor folk har lyst til at bevæge sig.

Eksemplerne omfatter bl.a. pladser, parker, stisystemer, boligområder, havneområder, tagflader, parkeringspladser mv.


”fortsættes…”



Indenrigs- og socialminister Karen Ellemann er imponeret over, hvor mange gode og kreative løsninger, der findes i kommunerne til at fremme fysisk aktivitet i byens offentlige rum.

- Jeg håber de mange gode eksempler kan inspirere andre, så der via byfornyelsen – eksempelvis med en områdefornyelsesindsats, kan skabes attraktive og velfungerende byer med let adgang til fysisk aktivitet for borgerne, siger Karen Ellemann.

Niels Nygaard, formand for Dansk Idræts-forbund siger:
- Vi ønsker med ”Aktiverende Arkitektur og Byplanlægning” at gøre landets kommuner opmærksomme på, at fremtidens byplanlægning ikke kan foregå uden om idrætten, hvis man ønsker en aktiv og sund by. Allerhelst ser vi gerne, at manualen kan inspirere kommunerne til i forbindelse med byomdannelse og byfornyelse at redegøre for, hvad en given byudvikling vil betyde for borgernes adgang til idræt og motion.

I inspirationskataloget kan man bl.a. se et eksempel på etablering af en midlertidig boldbane i Siena i Italien, Urban Fitness under en motorvejsbro i Kina, inspirerende cykel- og gangforbindelser i Tingbjerg i København samt sportsbaner på japanske hustage.

Målgruppen for inspirationskataloget er politikere, planlæggere, arkitekter, rådgivere, investorer og andre med interesse for at udvikle aktive og bevægelsesfremmende byrum.

tøtte
Se inspirationskataloget her…




Brochurer

3F: Arbejdsmarkedsfond har spillet fallit

3F: Arbejdsmarkedsfond har spillet fallit

Underbetaling hos underentreprenør har ingen konsekvens for hovedentreprenører. Ifølge 3F er det en gratis omgang for hvervgivere at vælge underleverandører, der underbetaler uorganiserede, udstationerede kolleger

Fogs administrerende direktør vil ikke mere

Fogs administrerende direktør vil ikke mere

Fra årsskiftet skal Johannes Fog have ny mand for bordenden. I en kort pressemeddelelse oplyser byggecenterkæden, at Karsten Østergaard Larsen

Bureaukrati forhindrer fornuftig asbesthåndtering

Bureaukrati forhindrer fornuftig asbesthåndtering

Entreprenør S.P. Jensen i Svenstrup må ikke aflevere småt asbestaffald i lukkede murerspande, selv om de er forsvarligt emballerede. Det er spandene, der er problemet – ikke asbestaffaldet

Nyt distributionscenter skal holde byggeriet i gang

Nyt distributionscenter skal holde byggeriet i gang

Stark har officielt åbnet sit nye nationale distributionscenter i Brøndby. Centret skal sikre landets håndværkere adgang til et markant bredere sortiment, hurtig og præcis levering og dermed mindre ventetid på byggepladsen