Dansk Naturvidenskabsfestival uddanner indeklima-ambassadører
08-09-2009
Tusind skole- og gymnasieklasser har meldt sig til Masseeksperimentet 2009 og skal undersøge indeklimaet i klasselokalerne.
- Og der venter både aha-oplevelser og føj-oplevelser, lover direktør i Dansk Ventilation, Christen Galsgaard, der er begejstret for initiativet.
- Som brancheorganisation følger vi intenst med, hver gang der gøres noget for at forbedre danskernes viden om indeklimaets betydning for menneskers velbefindende og sundhed. Og en nyhed som den her får os helt op af stolene. Resultatet vil jo være, at der uddannes tusinder af unge indeklima-ambassadører.
Det siger direktør i brancheorganisationen Dansk Ventilation, Christen Galsgaard, efter meddelelsen om, at 1.000 klasser i folkeskoler og gymnasier i hele landet i slutningen af denne måned vil undersøge indeklimaet i deres klasselokale. Det sker i Masseeksperimentet 2009, som led i den årlige Dansk Naturvidenskabsfestival.
Masseeksperimentet 2009 er udviklet af Dansk Naturvidenskabsformidling i samarbejde med DTU Byg og DTU Systembiologi på Danmarks Tekniske Universitet (DTU). Lektor Geo Clausen og lektor Birgitte Andersen fra DTU står for det faglige design af eksperimenterne og analyse af resultaterne.
De flere end 20.000 børn og unge vil blandt andet måle indholdet af CO2 i luften i klasselokalerne og kortlægge antallet af forskellige skimmelsvampe og indeluftens indhold af partikler.
”fortsættes…”
- De vil få en uvurderlig viden om både godt og dårligt indeklima, og jeg er sikker på, at der både venter nogle aha-oplevelser og nogle føj-oplevelser, som vil inspirere til både eftertanke og snak med kammerater, lærere og forældre om, hvad der kan gøres for at sikre et sundt indeklima i skolen, i hjemmet og alle andre steder, hvor mennesker opholder sig, siger Christen Galsgaard.
Det er et topaktuelt emne, der på denne måde sættes på dagsordenen i forbindelse med Dansk Naturvidenskabsfestival i dagene 21.-25. september.
Dansk Ventilation er brancheorganisation for de virksomheder herhjemme, der udvikler og producerer teknik og teknologi til fremme af et sunde indeklima i boliger, på arbejdspladser og i institutioner. I de seneste år har Dansk Ventilation i tæt samarbejde med danske forskere, læreanstalter, foreninger og mange andre informeret bredt om, hvordan indeklimaet påvirker os og om, hvordan dårligt indeklima kan bygges om til godt indeklima.
- Det er ikke en overdrivelse at sige, at vi er ude på en livsvigtig mission. For eksempel ved vi, at halvanden million danske døjer med astma- og allergiproblemer, hvoraf de fleste hænger sammen med indeklimaet. Vi ved også, at børns og unges evne til indlæring øges med op til 20 procent, hvis undervisningen foregår i et sundt indeklima.
Og vi ved, at enkle og økonomisk overkommelige foranstaltninger som aktiv ventilation kan løse problemerne, og at aktiv ventilation i samspil med energirigtige løsninger som varmegenvinding ligefrem kan blive en god forretning. Det er vigtig information at formidle - og nu uddanner folkeskolerne og gymnasierne mange tusind klimaambassadører, som forhåbentlig i de kommende år vil stille krav om e sundt indeklima, hvor de færdes. Det er genialt, simpelthen, siger Christen Galsgaard.
tøtte
Magasin om bæredygtighed i byggebranchen
Læs september 2026 udgaven her
Tagdækkernes faldsikringssystem
Nedbrydning og Miljøsanering
Danmarks største udbyder af entreprenørmateriel, teleskoplæssere og kraner
Verificeret og cloud-baseret miljødokumentation - EPD
Stærkt sortiment til tætning, dæmpning og beskyttelse
Kæmpe udvalg i trælister - Se mere her!
Miljøsanering, PCB, asbest, skimmel mm.
Tysk kvalitets siden 1860!
Fra årsskiftet skal Johannes Fog have ny mand for bordenden. I en kort pressemeddelelse oplyser byggecenterkæden, at Karsten Østergaard Larsen
Entreprenør S.P. Jensen i Svenstrup må ikke aflevere småt asbestaffald i lukkede murerspande, selv om de er forsvarligt emballerede. Det er spandene, der er problemet – ikke asbestaffaldet
Stark har officielt åbnet sit nye nationale distributionscenter i Brøndby. Centret skal sikre landets håndværkere adgang til et markant bredere sortiment, hurtig og præcis levering og dermed mindre ventetid på byggepladsen
Med Peter Jahn & Partnere styrker Thranekær sine kompetencer inden for renovering, vedligeholdelse og forbedring af ejendomme og får samtidig en erfaren specialist i rådgivning om den eksisterende bygningsmasse for ejendomsejere