UgensErhverv.dk

Ny marina til 600 mio. kr.

Fregatten Jylland i Ebeltoft får konkurrence med ambitiøst havneprojekt

08-11-2004

For et års tid siden besluttede et enigt byråd i Ebeltoft, at der på den kommunale halvø mellem Fregatten Jylland og trafikhavnen alene
skulle bygges på et areal på op mod 5.000 kvm. reserveret til en bygning til kulturelle og almennytige formål.

Nu er byrådet blevet overhalet inden om af et konsortie, døbt Marina Park A/S, som ejer en tidligere slagterigrund nær arealet, så det samlede areal løber op i ca. 40.000 kvm.. På det vil der være plads til omkring 150 boliger - dels ferieboliger og dels dyre ejerlejligheder sammen med et multi-kulturhus, en promenadekaj, lystbåde-faciliteter og et sundhedscenter. Hele området skal bindes sammen af en stor skulpturpark i projektet til op mod 600 mio. kr.

Arkitekt Stig Bredstrup har sammen med AA-arkitekterne i Århus udformet det nye totalprojekt. Hovedaktionærerne i Marina Park er ægteparret Hanne og Poul Jørgen Lindberg, mens knap halvdelen af aktierne er spredt ud på en række række investorer bl. a. Stig Bredstrups hustru og ingeniørfirmaet Jørn Tækker, Århus.

Konsortiet har slået sig sammen med projektmageren Flemming Reeslev, der driver sit eget udviklingsfirma nær Århus, og i øvrigt var hovedmanden i den gruppe, som for knap en snes år siden stod bag etableringen af privathospitalet Mermaid Clinic i Ebeltoft.

Pengene er hjemme
Flemming Reeslev har kontakt med investorer, der vil skyde penge i den sundhedsmæssige del af projektet, mens Marina Park selv står for kontakten til investorer, som er villige til at putte penge i selve boligdelen. Alene den del vil strække sig over ca. 18.000 kvm.

Projektet retter sig i høj grad mod fremtidens velbeslåede seniorer, så byen dermed kan blive tilført en ny kreds af skatteborgere, ligesom initiativtagerne skønner, at projektet kan være med til at sprede turist-sæsonen over hele året. Således skal ferielejlighederne efter gruppens ønske drives og udlejes som hotel-lejligheder i tilknytning til funktionerne i området, som bl. a. vil være en fem-stjernet restaurant, café, svømmehalller, fitnesscentre m.v.

I kraft af at folkene bag Marina Park understreger, at kapitalen til projektet er hjemme, så snart byrådet giver grønt lys, er der nu lagt et stort pres på de lokale byrødder.

Brochurer

Det offentliges egne betalingsfrister er elastik i metermål

Det offentliges egne betalingsfrister er elastik i metermål

Virksomheder risikerer at skulle betale moms af udført arbejde for eksempelvis staten og kommunerne, FØR det offentlige selv har betalt deres regninger

Konkurser i byggeriet (Uge 45/2026-2)

Konkurser i byggeriet (Uge 45/2026-2)

BygTek.dk bringer her et udpluk af de i Statstidende registrerede konkurser i byggebranchen de seneste uger

Arbejdskriminalitet koster milliarder

Arbejdskriminalitet koster milliarder

Der findes ingen dansk opgørelse over omkostningerne ved arbejdskriminalitet – eksempelvis social dumping – men i Sverige skønnes det at løbe op i milliarder af kroner

Klimatilpasning skal udvikle danske byer og ikke blot beskytte dem

Klimatilpasning skal udvikle danske byer og ikke blot beskytte dem

Danske byer bliver i dag klimatilpasset, som om vandet følger kommunegrænser og lovparagraffer. Det giver dyre og mangelfulde løsninger. En ny rapport viser en anden vej