UgensErhverv.dk

Ingen opverophedning i asfaltbranchen

Der er masser af kapacitet til kloge og produktive infrastrukturinvesteringer, fremhæver Afaltindustrien

28-08-2009

- Frygten for overophedning af økonomien, fordi man har investeret massivt i byggeri og anlæg.er ubegrundet.

Det understreger adm. direktør i Asfaltindustrien, Anders Hundahl.

- På området ”anlæg af veje i det offentlige” er der tværtimod tale om, at vi er på det laveste niveau i årtier med masser af ledig kapacitet. Branchen frygter at skulle opsige hver 5. medarbejder i 2009 og produktion og udlægning af asfalt er faldet med 10 pct.. Der er tale om underafkøling ikke overophedning.

Underafkølingen og den deraf følgende misligholdelse af vores vejkapital, får nu katastrofale og dyre følger.

Sagen er, at vejenes regnfrakke, det øverste, tynde slidlag, nu mange steder er så slidt og forvitret, at regnvand og, om et par måneder, frost, kan trænge ned i vejenes fundament – de dyrebare bærelag.

Det får alvorlige følger for den offentlige økonomi. For hvor slidlaget er forholdsvist nemt og billigt at vedligeholde, er de underliggende bærelag dyre og besværlige at rette op. Dansk Vejforening vurderer på den baggrund, at det koster 2 – 3 gange så meget at rette op på en forfalden vej i forhold til at vedligeholde i tide. Og at efterslæbet på vejvedligeholdelsen nu er oppe på 20 mia. kr., oplyser Anders Hundahl.

”fortsættes…”


- Derfor er økonomernes frygt ubegrundet, når de taler om overophedning og arbejdskraftmangel, når det gælder anlæg af veje. Der er masser af dansk arbejdskraft og materiel ledigt. Det behøver vi ikke gå til udlandet for at finde.

Forkerte svar giver forkerte løsninger. Så i stedet for at bremse op, opfordrer vi til at vi foretager kloge og målrettede investeringer og tænker langsigtet på vejområdet. Det giver ikke alene en bedre forrentning af vejkapitalen men også en bedre og dermed mere produktiv infrastruktur, understreger Anders Hundahl.

tøtte



Seneste nyt

Mest læste

Brochurer

Bureaukrati forhindrer fornuftig asbesthåndtering

Bureaukrati forhindrer fornuftig asbesthåndtering

Entreprenør S.P. Jensen i Svenstrup må ikke aflevere småt asbestaffald i lukkede murerspande, selv om de er forsvarligt emballerede. Det er spandene, der er problemet – ikke asbestaffaldet

Nyt distributionscenter skal holde byggeriet i gang

Nyt distributionscenter skal holde byggeriet i gang

Stark har officielt åbnet sit nye nationale distributionscenter i Brøndby. Centret skal sikre landets håndværkere adgang til et markant bredere sortiment, hurtig og præcis levering og dermed mindre ventetid på byggepladsen

Fogs administrerende direktør vil ikke mere

Fogs administrerende direktør vil ikke mere

Fra årsskiftet skal Johannes Fog have ny mand for bordenden. I en kort pressemeddelelse oplyser byggecenterkæden, at Karsten Østergaard Larsen

Ni byggetalenter fik fornem hæder ved WorldSkills 2026

Ni byggetalenter fik fornem hæder ved WorldSkills 2026

Ud af 68 lande sluttede Danmark samlet som nummer 8 ved WorldSkills 2026 i Shanghai. Det vidnede om et generelt højt niveau blandt de danske fagatleter, hvoraf 12 ud af 15 blev hædret med en Medal of Excellence. Otte af disse kom fra byggeriet