UgensErhverv.dk

TUN vil have svenske tilstande

Svenskerne kan ved en boligrenovering trække 50 pct. af håndværkerudgifter op til 100.000 kr. fra i skat om året

28-08-2009

- Vi ser finanslovsforslaget som et fornuftigt forslag i en tid med recession. Der er behov for at der bliver pumpet penge ud i samfundet, hvilket dette forslag er med til.

Byggebranchen især har behov for en stimulering af aktiviteten, hvorfor vi gerne ser en fremrykning af planlagte statslige byggerier. Ligeså med de planlagte sygehusbyggerier, der gerne ses igangsat hurtigst muligt.

Det fastslår adm. direktør Palle Thomsen, Trælasthandlerunionen-TUN.

- Herudover vil det være helt oplagt at få igangsat en gennemgribende renovering af de offentligt ejede bygninger. Der er et stort kapacitetsoverskud i byggebranchen p.t. og en udbredt nedslidning i de offentligt ejede bygninger. Hvorfor ikke gå i gang med at renovere og samtidigt energieffektivisere disse bygninger? Det er en omkostning Staten står overfor i forvejen indenfor en kort årrække. Hvorfor ikke udnytte den ledige kapacitet og få skabt nogle arbejdspladser?, spørger direktør Palle Thomsen.


”fortsættes…”





- I 2009 har vi set en udbetaling af SP pengene og en renoveringspulje m.v. I 2010 er der bl.a. lagt op til skattelettelser overfor forbrugerne. Disse tiltag er regeringens modtræk overfor et samfund i recession.

Et af disse tiltag – renoveringspuljen, der blev sat i verden for at hjælpe byggebranchen - har været udsat for meget kritik og førte meget bureaukrati med sig. Puljen er nu tom, og derfor vil der på ny opstå et tomrum i branchen m.h.t. efterspørgsel.

Udover at sætte gang i det offentlige byggeri ser vi også gerne nogle incitamenter overfor private til at gå i gang med byggeri/renovering. Renoveringspuljen var for bureaukratisk og fører til en stop-and-go efterspørgsel for byggebranchen.

TUN ønsker, at der bliver lavet en dansk pendant til den svenske ROT. Her kan man ved en boligrenovering trække 50 pct. af håndværkerudgifter op til 100.000 kr. fra i skat om året. Der skal ikke søges om tilskud i en pulje, sort arbejde bliver gjort hvidt, da andet ikke kan betale sig. Det bør vi også gøre i Danmark, siger Palle Thomsen.

tøtte


Seneste nyt

Mest læste

Brochurer

Bureaukrati forhindrer fornuftig asbesthåndtering

Bureaukrati forhindrer fornuftig asbesthåndtering

Entreprenør S.P. Jensen i Svenstrup må ikke aflevere småt asbestaffald i lukkede murerspande, selv om de er forsvarligt emballerede. Det er spandene, der er problemet – ikke asbestaffaldet

Nyt distributionscenter skal holde byggeriet i gang

Nyt distributionscenter skal holde byggeriet i gang

Stark har officielt åbnet sit nye nationale distributionscenter i Brøndby. Centret skal sikre landets håndværkere adgang til et markant bredere sortiment, hurtig og præcis levering og dermed mindre ventetid på byggepladsen

Fogs administrerende direktør vil ikke mere

Fogs administrerende direktør vil ikke mere

Fra årsskiftet skal Johannes Fog have ny mand for bordenden. I en kort pressemeddelelse oplyser byggecenterkæden, at Karsten Østergaard Larsen

Ni byggetalenter fik fornem hæder ved WorldSkills 2026

Ni byggetalenter fik fornem hæder ved WorldSkills 2026

Ud af 68 lande sluttede Danmark samlet som nummer 8 ved WorldSkills 2026 i Shanghai. Det vidnede om et generelt højt niveau blandt de danske fagatleter, hvoraf 12 ud af 15 blev hædret med en Medal of Excellence. Otte af disse kom fra byggeriet