God arkitektur til almindelige mennesker, var det fælles udgangspunkt for 5 arkitekters tegnestue i 1969
26-08-2009
1969 rummede mange skælsættende begivenheder: Månelanding og Woodstockfestival for blot at nævne et par begivenheder fra den store verden. I Danmark åbnede Limfjordstunnelen, de værnepligtige skulle nu tiltales ved navn i stedet for nummer, og billedpornografien blev gjort lovlig.
Det var en forandringernes tid – også i Århus, hvor fem unge arkitekter i sommeren 1969 grundlagde Arkitektgruppen i Aarhus. Deres ambition var et opgør med den gamle hierarkiske tegnestuestruktur.
De ville skabe god arkitektur til almindelige mennesker – og de ville gør det sammen. Pyramiderne skulle rives ned og alle skulle høres: Beboere, brugere, kolleger og myndigheder. Desuden skulle byggerierne være i en menneskelig skala, i et forståeligt og demokratisk formsprog – og allerede dengang spirede de første tanker om bæredygtig arkitektur.
Gennem fyrre år har de fem nu knap så unge arkitekter holdt fanen højt. Arkitektgruppen i Aarhus er blevet til Arkitema, 7 nye partnere er kommet til, medarbejderstaben er vokset til i højkonjunkturen at have talt 280 mand – men idealerne er de samme: Arkitema skaber stadig arkitektur til rigtige mennesker – som firmaets slogan siger, er vi jo alle ”people in architecture”.
”fortsættes…”
Projekterne, der gennem årene er blevet tegnet af Arkitema – og som dermed beskriver tegnestuens virke – er mange, men stærkt står boligbyggerierne, hvor Arkitema var blandt de første til at arbejde med de tæt lave bebyggelser, senere er det blevet til andre interessante blandformer som den netop færdiggjorte og meget succesfulde Sluseholmen i København.
I den store skala har Arkitema tegnet Kobbertårnet i Københavns Nordhavn, HK og KLs hovedkvarterer ved Langebro, CCI Europes Domicil i Højbjerg og Vestas Technology ved Skejby.
Endelig har Arkitema tegnet en lang række skoler og læreranstalter, hospitaler og institutioner samt rådhuse og andre officielle bygninger i massevis.
Arkitema har i dag kontorer i København, Århus, Stockholm og Beijing og forventer at genstarte den rolige vækstkurve i 2010 i takt med, at finanskrisen forhåbentlig slipper sit førergreb på ejendomsmarkedet.
Arkitema afholder jubilæumsreception på fredag d. 28. august 2009 kl. 14 i tegnestuen Frederiksgade 32, Århus.
tøtte
Læs september 2026 udgaven her
Fra Typehus til Drømme Villa
Tysk kvalitets siden 1860!
Betonelementløsninger – well-built for well-being!
Miljøsanering, PCB, asbest, skimmel mm.
Udlejning af containere til opbevaring og flytning
Vinduer, døre, trapper og kviste
Danmarks største udbyder af entreprenørmateriel, teleskoplæssere og kraner
Beskytter effektivt mod svamp, skimmel & insekter
Magasin om bæredygtighed i byggebranchen
Underbetaling hos underentreprenør har ingen konsekvens for hovedentreprenører. Ifølge 3F er det en gratis omgang for hvervgivere at vælge underleverandører, der underbetaler uorganiserede, udstationerede kolleger
Fra årsskiftet skal Johannes Fog have ny mand for bordenden. I en kort pressemeddelelse oplyser byggecenterkæden, at Karsten Østergaard Larsen
Entreprenør S.P. Jensen i Svenstrup må ikke aflevere småt asbestaffald i lukkede murerspande, selv om de er forsvarligt emballerede. Det er spandene, der er problemet – ikke asbestaffaldet
Stark har officielt åbnet sit nye nationale distributionscenter i Brøndby. Centret skal sikre landets håndværkere adgang til et markant bredere sortiment, hurtig og præcis levering og dermed mindre ventetid på byggepladsen