Byggevirksomheden J.Langkjær Stålbyg A/S i Vildbjerg forventer ingen nedgang i indtjening og produktivitet i 2009
26-08-2009
På tirsdag den 1. september har administrerende direktør og medejer Karsten Pedersen 25 års jubilæum hos J.Langkjær Stålbyg A/S i Vildbjerg. I første omgang markeres mærkedagen blot internt i virksomheden, idet man har valgt at
markere jubilæet ved en senere reception i forbindelse med hans 50 års fødselsdag næste år.
Jubilaren kan glæde sig over, at det hidtil er lykkedes at styre J.Langkjær Stålbyg A/S udenom finanskrisens farlige skær. Indtjeningen og produktiviteten i 2009 ventes at ligge på niveau med resultaterne i de seneste par år.
Da Karsten Pedersen som 24-årig nyuddannet ingeniør blev ansat i virksomheden, havde den 35-40 medarbejdere. Aktuelt er der omkring 65 ansat, og det antal har medarbejderstaben stort set svinget omkring de seneste mange år.
Det skyldes en bevidst politik, hvor virksomheden konsekvent har investeret i den nyeste teknologi. Derfor har man med stort set de samme stabile og erfarne medarbejdere kunnet fordoble produktionen de seneste 10 år.
”fortsættes…”
Blandt opgaverne i 2009 er det imponerende stålskelet til Danmarks første og største multiarena, som Messecenter Herning (MCH) tager i brug næste sommer. Stålkonstruktionens samlede vægt er 1400 tons.
Et andet spændende byggeri, hvor J.Langkjær Stålbyg har leveret og monteret stålkonstruktionen, er Hernings nye
kunstmuseum Heart, tegnet af den verdenskendte arkitekt Steven Holl, New York.
Erfaringen i at løse sådanne store, utraditionelle og krævende udfordringer er bl.a. opbygget i forbindelse med de store, spektakulære erhvervsbyggerier på Københavns havnefront og i Ørestaden, hvor J.Langkjær Stålbyg i en årrække var travlt beskæftiget.
Men produktionen og montagen af stålkonstruktionen til MCH Multiarena er til dato Vildbjerg-virksomhedens hidtil største og mest udfordrende opgave med gitterspær, der vejer op til 40 tons og et frit spænd på 95 meter.
Den jubilerende direktør er selv tovholder på projektet og har sammen med totalentreprenør, bygherre, arkitektfirma og ingeniørfirma været dybt involveret siden starten i 2008. Forløbet er et mønstereksempel på virksomhedens ideal, som er at få indflydelse på byggeprojekternes allerede i deres første spæde start. Erfaringsmæssigt resulterer det altid i den mest optimale stålkonstruktion. Både funktionelt og økonomisk. Det er i den forbindelse helt normalt, at Karsten Pedersen selv tager tjansen som tovholder.
Virksomhedens filosofi er, at det er vigtigt, at ”høvdingene” selv sidder i byggeledelsen. De kan nemlig sige ja eller nej på stedet uden at skulle hjem og spørge først. Det smidiggør beslutningsprocessen voldsomt, hvilket J.Langkjær Stålbygs partnere i byggeprojekterne værdsætter meget.
”Høvdingene” er - foruden direktør Karsten Pedersen - økonomichef Vagn Stougaard, salgschef Per Lundorff og produktionschef Martin Munk. De er alle er medejere af virksomheden, og ingen af dem har aktiemajoriteten.
tøtte
Stærkt sortiment til tætning, dæmpning og beskyttelse
Udlejning af containere til opbevaring og flytning
Verificeret og cloud-baseret miljødokumentation - EPD
Betonelementløsninger – well-built for well-being!
Magasin om bæredygtighed i byggebranchen
Beskytter effektivt mod svamp, skimmel & insekter
Køb VVS online - Fri fragt ved køb over Kr. 599,-
Læs september 2026 udgaven her
Vinduer, døre, trapper og kviste
Tilbyder ByggepladsService og HåndværkerRengøring
Entreprenør S.P. Jensen i Svenstrup må ikke aflevere småt asbestaffald i lukkede murerspande, selv om de er forsvarligt emballerede. Det er spandene, der er problemet – ikke asbestaffaldet
Stark har officielt åbnet sit nye nationale distributionscenter i Brøndby. Centret skal sikre landets håndværkere adgang til et markant bredere sortiment, hurtig og præcis levering og dermed mindre ventetid på byggepladsen
Fra årsskiftet skal Johannes Fog have ny mand for bordenden. I en kort pressemeddelelse oplyser byggecenterkæden, at Karsten Østergaard Larsen
Ud af 68 lande sluttede Danmark samlet som nummer 8 ved WorldSkills 2026 i Shanghai. Det vidnede om et generelt højt niveau blandt de danske fagatleter, hvoraf 12 ud af 15 blev hædret med en Medal of Excellence. Otte af disse kom fra byggeriet