UgensErhverv.dk
Årets sikkerhedsrepræsentantHans Peter Olsen tager arbejdsmiljøet seriøst.

Årets sikkerhedsrepræsentant

Den Gyldne Hjelm til nedriver Hans Peter Olsen

24-08-2009

Hans Peter Olsen, nedriver fra Søndergaard Nedrivning ApS blev vinder af konkurrencen Den Gyldne Hjelm og kan dermed kalde sig årets sikkerhedsrepræsentant. Vinderen går til daglig blot under navnet HP, og han blev indstillet af Knud Magnussen, der er sikkerhedsleder fra samme firma.

Ifølge Knud Magnussen er HP en meget vellidt medarbejder hos både ledelse og kollegaer. HP tager arbejdsmiljøet seriøst, og er et rigtig godt eksempel for hans kollegaer. HP er fantastisk til samarbejde – ikke kun med kollegaer, sikkerhedsgrupper og ledelse, men også udadtil – med kunder, byggeledelse samt offentligheden. HP er derfor et kendt og respekteret ansigt i branchen

- Alle kan finde ud af at finde og påtale fejl og mangler. Det kan HP også, man han kommer også altid med en genial løsning på problemet. Hans evne til at finde enkle og praktiske løsninger på komplekse problemer gør ham til en meget attraktiv medarbejder. Som sikkerhedsleder er jeg stolt og glad over at have en medarbejder som HP i virksomheden. Jeg håber, at han kommer i betragtning som årets sikkerhedsrepræsentant. Det har han til fulde fortjent, skriver Knud Magnussen i sin indstilling på konkurrence-sitet dengyldnehjelm.dk

Med kåringen følger et rejsegavekort på 20.000 kr.

”fortsættes…”




Søren Rosenkrands, formand for Liftgruppen og Freddy Hansen, formand for BAR-BA var enige om at Hans Peter Olsen med denne indstilling fortjente at blive årets sikkerhedsrepræsentant 2009 ud af i alt 15 kandidater.

Dansk Byggeri, 3F og TIB synes Den Gyldne Hjelm-kampagnen har været et sjovt initiativ for at skabe opmærksomhed omkring sikkerheden på byggepladsen, og håber at kunne gentage succesen næste år, siger Søren Rosenkrands.


tøtte


Seneste nyt

Mest læste

Brochurer

Bureaukrati forhindrer fornuftig asbesthåndtering

Bureaukrati forhindrer fornuftig asbesthåndtering

Entreprenør S.P. Jensen i Svenstrup må ikke aflevere småt asbestaffald i lukkede murerspande, selv om de er forsvarligt emballerede. Det er spandene, der er problemet – ikke asbestaffaldet

Nyt distributionscenter skal holde byggeriet i gang

Nyt distributionscenter skal holde byggeriet i gang

Stark har officielt åbnet sit nye nationale distributionscenter i Brøndby. Centret skal sikre landets håndværkere adgang til et markant bredere sortiment, hurtig og præcis levering og dermed mindre ventetid på byggepladsen

Fogs administrerende direktør vil ikke mere

Fogs administrerende direktør vil ikke mere

Fra årsskiftet skal Johannes Fog have ny mand for bordenden. I en kort pressemeddelelse oplyser byggecenterkæden, at Karsten Østergaard Larsen

Ni byggetalenter fik fornem hæder ved WorldSkills 2026

Ni byggetalenter fik fornem hæder ved WorldSkills 2026

Ud af 68 lande sluttede Danmark samlet som nummer 8 ved WorldSkills 2026 i Shanghai. Det vidnede om et generelt højt niveau blandt de danske fagatleter, hvoraf 12 ud af 15 blev hædret med en Medal of Excellence. Otte af disse kom fra byggeriet