UgensErhverv.dk

Rådgiverne fik det bedre end ventet

2008 har været et år med solid indtjening og en stærkt øget omsætning for de rådgivende ingeniørvirksomheder.

14-08-2009

De danske rådgivende ingeniørvirksomheder har i 2008 øget omsætningen med 14 pct. og fastholdt en solid indtjening. Resultaterne er samtidig præget af den generelle økonomiske afmatning og nedgangen i byggeriet, der tog fart gennem 2008. Spredning af risici på flere markeder og indenfor forskellige sektorer har imidlertid skabt en robusthed der gør, at branchens samlede resultat overrasker positivt.

- 2008 blev et bedre år for branchen end vi havde forventet. Det er indlysende, at finanskrisen, kreditklemmen, den generelle lavkonjunktur og ikke mindst nedgangen i byggeriet ville påvirke rådgiverne negativt. I forhold til forventningen er en overskudsgrad på 5,8 pct. derfor et absolut godkendt resultat, siger Henrik Garver, adm. direktør i FRI.

Foreningen af Rådgivende Ingeniører, FRI, har afsluttet sin årlige analyse af branchens regnskaber for 2008. Analysen viser, at 2008 har været et år med solid indtjening og en stærkt øget omsætning. Omsætningen i Danmark er øget fra 9,4 til 10,7 mia. kr., svarende til 14 pct., mens overskudsgraden er reduceret til 5,8 pct. (EBIT). Endelig er antallet af medarbejdere i Danmark øget med 10 pct til 12.089.

”fortsættes…”




Brancheundersøgelsen viser, at de væsentligste markedssegmenter for de rådgivende ingeniører er byggeri og anlæg. Tilsammen udgør disse områder 56 pct. af branchens omsætning. De væsentligste kunder er erhvervsvirksomheder og private kunder, der tegner sig for 54 pct. af omsætningen. Staten samt regioner, kommuner og kommunale selskaber har tilsammen tegnet sig for en uændret del af branchens omsætning.

Eksporten er øget med 16 pct. og har dermed en værdi på 2,2 mia. Det svarer til at 20 pct. af branchens omsætning kommer fra eksport. EU- og EØS-landene udgør det væsentligste marked for rådgivernes eksport.
I tillæg til den eksportomsætning der genereres af de danske rådgivende ingeniørvirksomheder i Danmark, kommer den omsætning der genereres af deres udenlandske datterselskaber. Disse beskæftiger yderligere 7.000 medarbejdere og omsatte i 2008 for 4,7 mia. kr.

- De seneste fire år har vi set en stribe flotte brancheresultater, som følge af god virksomhedsdrift i kombination med en højkonjunktur. Den aktuelle krise har ramt en række rådgivervirksomheder hårdt, mens andre, ifølge deres regnskaber, har undgået de værste konsekvenser.

Resultatet i 2008 er løftet af en solid omsætning indenfor alle branchens kerneområder. Dette er så kombineret med en markant vækst i udlandet, baseret på at danske rådgivere har en række globale spidskompetencer indenfor bl.a. infrastruktur og energi. 2009 tegner foreløbigt til at blive et år hvor indtjeningen reduceres svagt og hvor væksten i omsætning bliver mindre, siger Henrik Garver.


tøtte

Seneste nyt

Mest læste

Brochurer

Bureaukrati forhindrer fornuftig asbesthåndtering

Bureaukrati forhindrer fornuftig asbesthåndtering

Entreprenør S.P. Jensen i Svenstrup må ikke aflevere småt asbestaffald i lukkede murerspande, selv om de er forsvarligt emballerede. Det er spandene, der er problemet – ikke asbestaffaldet

Nyt distributionscenter skal holde byggeriet i gang

Nyt distributionscenter skal holde byggeriet i gang

Stark har officielt åbnet sit nye nationale distributionscenter i Brøndby. Centret skal sikre landets håndværkere adgang til et markant bredere sortiment, hurtig og præcis levering og dermed mindre ventetid på byggepladsen

Fogs administrerende direktør vil ikke mere

Fogs administrerende direktør vil ikke mere

Fra årsskiftet skal Johannes Fog have ny mand for bordenden. I en kort pressemeddelelse oplyser byggecenterkæden, at Karsten Østergaard Larsen

Ni byggetalenter fik fornem hæder ved WorldSkills 2026

Ni byggetalenter fik fornem hæder ved WorldSkills 2026

Ud af 68 lande sluttede Danmark samlet som nummer 8 ved WorldSkills 2026 i Shanghai. Det vidnede om et generelt højt niveau blandt de danske fagatleter, hvoraf 12 ud af 15 blev hædret med en Medal of Excellence. Otte af disse kom fra byggeriet