UgensErhverv.dk

Energiudspil stoppe boligmodernisering

Regeringens energiudspil stopper boligmoderniseringer, mener Ejendomsforeningen Danmark

11-08-2009

Det ser desværre ud til, at regeringen snart sætter en stopper for flere moderniseringer af ældre lejeboliger. Det fastslår Ejendomsforeningen Danmark.

Der er ellers stor efterspørgsel efter disse boliger, og lejerne er tilfredse med dem, fremhæver foreningen, der er bekymret for den vigtige ordning, som sikrer, at ældre lejeboliger kan moderniseres gennemgribende, når lejemålet bliver ledigt – de såkaldte § 5 stk. 2 moderniseringer.

Indenrigs-og socialminister Karen Ellemann har i et brev til foreningen oplyst, at der bør ske en fastlæggelse af niveauet for en bygnings minimale energimæssige stand, for at udlejeren kan genudleje et lejemål efter boligreguleringsloven § 5 stk. 2.

- For mange udlejere giver det ingen mening. En typisk energirenovering vil omfatte hele ejendommen, f.eks. taget og varmeanlægget, mens den gennemgribende modernisering skal ske hurtigt i et ledigt lejemål, påpeger Ejendomsforeningen Danmark..

Advokat Jens Anker Hansen fra Qvortrup Administration A/S moderniserer hvert år adskillige lejligheder – bl.a.i Rytbo i Tårnby, og han har kun tilfredse lejere. Han er ærgerlig over forslaget om, at en ejendom skal have en vis energimæssig stand, før et lejemål kan gennemgribende moderniseres.

- Det er en dræber, hvis man kobler energi sammen med gennemgribende moderniseringer. Det giver ikke mening, og man risikerer at sætte de gennemgribende moderniseringer i stå med forslaget, fortæller Jens
Anker Hansen til Ejendomsforeningen Danmarks blad Huset.

”fortsættes…”






Fra 2000 til 2006 har private investorer ellers investeret mellem 3 og 4 mia. kr. i private lejeboliger og dermed løftet boligstandarden betydeligt i 10. – 12.000 lejeboliger.

- Det er positivt, at private lejeboliger bliver moderniseret. Alternativet kan være, at vi igen skal være med til at betale milliarder af kroner til modernisering af lejligheder gennem mere offentlig byfornyelse. Regeringenskulle hellere se at skabe et ordentligt incitament for udlejerne til også at energirenovere hele ejendommen.
Vi har nævnt igen og igen, at lejeloven er en barriere, fordi gevinsten kun tilfalder lejerne, siger Rolf Norstrand, direktør i Ejendomsforeningen Danmark.

I Rytbo i Tårnby moderniseres lejlighederne gennemgribende, så snart de gamle og utidssvarende lejemål bliver ledige. Resultatet er et nyt og større køkken, et nyt og større badeværelse og nye elinstallationer i lejemålet. Rytbos lejligheder henvender sig, ifølge advokat Jens Anker Hansen, til folk med en mellemindkomst, som søger en nutidig boligstandard.

Beboerrepræsentant Jan Jakobsen fra Rytbo supplerer:

- Vi højner standarden betydeligt. Efter moderniseringen af en lejlighed er det stort set kun en væg og gulvene, der er tilbage, fra ejendommen blev bygget tilbage i 1951.Beboerrepræsentanten oplyser, at boligerne er eftertragtede, og at lejerne er tilfredse.

Ejendomsforeningen Danmark har også indsamlet tal fra flere huslejenævn, og de viser, at der højst opstår klager i 5 pct. af moderniseringerne.
Ifølge Jens Anker Hansen vil regeringens forslag også ramme byggeriet:
- En sidegevinst ved gennemgribende moderniseringer er, at der opretholdes et betydeligt antal arbejdspladser indenfor byggeriet. De bortfalder, hvis § 5 stk. 2 begrænses, mener Jens Anker Hansen.

tøtte


Seneste nyt

Mest læste

Brochurer

Bureaukrati forhindrer fornuftig asbesthåndtering

Bureaukrati forhindrer fornuftig asbesthåndtering

Entreprenør S.P. Jensen i Svenstrup må ikke aflevere småt asbestaffald i lukkede murerspande, selv om de er forsvarligt emballerede. Det er spandene, der er problemet – ikke asbestaffaldet

Nyt distributionscenter skal holde byggeriet i gang

Nyt distributionscenter skal holde byggeriet i gang

Stark har officielt åbnet sit nye nationale distributionscenter i Brøndby. Centret skal sikre landets håndværkere adgang til et markant bredere sortiment, hurtig og præcis levering og dermed mindre ventetid på byggepladsen

Fogs administrerende direktør vil ikke mere

Fogs administrerende direktør vil ikke mere

Fra årsskiftet skal Johannes Fog have ny mand for bordenden. I en kort pressemeddelelse oplyser byggecenterkæden, at Karsten Østergaard Larsen

Ni byggetalenter fik fornem hæder ved WorldSkills 2026

Ni byggetalenter fik fornem hæder ved WorldSkills 2026

Ud af 68 lande sluttede Danmark samlet som nummer 8 ved WorldSkills 2026 i Shanghai. Det vidnede om et generelt højt niveau blandt de danske fagatleter, hvoraf 12 ud af 15 blev hædret med en Medal of Excellence. Otte af disse kom fra byggeriet