UgensErhverv.dk
Bosch søger håndværkere

Bosch søger håndværkere

Bosch inviterer professionelle håndværkere til at teste den blå serie

04-08-2009

Professionelle håndværkere kan få gratis værktøj fra Bosch’ professionelle’blå serie for at udfylde et spørgeskema. Det lyder næsten for godt til at være sandt, men det er præcis hvad danske håndværkere kan få, hvis de bliver valgt til at deltage i testpanelet Bosch ProTeam 2009.

- Vi ønsker at høre brugernes mening om vores nye produkter. Derfor giver vi gratis værktøj til de håndværkere, der bliver udvalgt til at være med i vores testpanel. Den eneste betingelse er, at man skal udfylde et spørgeskema om de produkter, man tester, siger Jan Gantzler, produktchef hos Bosch.

Man kan kun teste værktøj, der har noget med ens fag af gøre. Til gengæld får man fingrene i de sidste nye værktøjsmodeller. Den første testmaskine er den nye borehammer GBH 3-28 DFR Professional.

- Det er en kompakt bore- og mejselhammer med den højeste ydeevne og laveste vibrationsniveau af alle borehammere i tre kilo-klassen. Mejselkraften er 20 pct. højere, mens der er 20 pct. færre vibrationer. Det gør borehammeren meget behagelig at arbejde med, når man skal lave bore- og mejselopgaver i beton og murværk, oplyser Jan Gantzler.

”fortsættes…”






Senere vil medlemmerne af Bosch ProTeam 2009 få mulighed for at teste GSB 19-2 REA Professional – den første professionelle slagboremaskine med indbygget støvsugning, så man slipper for støvgener under arbejdet. Der bliver også mulighed for at teste vinkelsliberen GWS 22 H Professional, der har en motor på 2200 watt og en vægt på kun 0,5 kg samt yderligere tre maskiner.

Der er åbent for ansøgere til Bosch ProTeam 2009 på www.bosch-pro-team.com. Alle testresultater vil blive offentliggjort på hjemmesiden, så andre håndværkere kan læse om bedømmelserne af de forskellige værktøjer i Bosch’ professionelle blå serie.

tøtte



Seneste nyt

Mest læste

Brochurer

Nyt distributionscenter skal holde byggeriet i gang

Nyt distributionscenter skal holde byggeriet i gang

Stark har officielt åbnet sit nye nationale distributionscenter i Brøndby. Centret skal sikre landets håndværkere adgang til et markant bredere sortiment, hurtig og præcis levering og dermed mindre ventetid på byggepladsen

Fogs administrerende direktør vil ikke mere

Fogs administrerende direktør vil ikke mere

Fra årsskiftet skal Johannes Fog have ny mand for bordenden. I en kort pressemeddelelse oplyser byggecenterkæden, at Karsten Østergaard Larsen

Ni byggetalenter fik fornem hæder ved WorldSkills 2026

Ni byggetalenter fik fornem hæder ved WorldSkills 2026

Ud af 68 lande sluttede Danmark samlet som nummer 8 ved WorldSkills 2026 i Shanghai. Det vidnede om et generelt højt niveau blandt de danske fagatleter, hvoraf 12 ud af 15 blev hædret med en Medal of Excellence. Otte af disse kom fra byggeriet

Wicotec Kirkebjerg på storindkøb i Vestsjælland

Wicotec Kirkebjerg på storindkøb i Vestsjælland

Teknikentreprenøren overtager 100 procent af aktierne i Rent-Tech, som beskæftiger mere end 500 medarbejdere og bl.a. består af selskaberne Multi-Tech og AGJ