Vestas skal levere 41 vindmøller til Orites-projektet på Cypern og 55 møller til vindkraftværk ved Zeebrugge
31-07-2009
Vestas har modtaget en ordre på 41 stk. V90-2,0 MW-vindmøller til Orites-projektet på Cypern. Ordren omfatter levering og idriftsættelse af vindmøllerne samt en femårig service- og vedligeholdelsesaftale.
Ordren er modtaget fra et cypriotisk-baseret udviklingsselskab (etableret af den lokale iværksætter Akis Ellinas), DK Windsupply Limited, i samarbejde med Platina Partners, som er en London-baseret kapitalfond, som er aktiv inden for udvikling, opførelse og drift af vedvarende energiprojekter i hele Europa.
Orites-projektet vil blive etableret i et bjergrigt område på den sydvestlige del af øen, tæt på byen Paphos. Vestas-vindmøllerne er de første vindmøller, der skal installeres på Cypern. Ifølge EU-målene skal Cypern nå et mål på 13 pct. vedvarende energi af elektricitetsforbruget i 20201.
Levering af vindmøllerne forventes påbegyndt i løbet af fjerde kvartal 2009, og idriftsættelse forventes afsluttet i sommeren 2010.
Med en total installeret kapacitet på 82 MW og en estimeret årlig produktion på 128 GWh vil vindkraftværket spare miljøet for en CO2-udledning på næsten 100.000 tons. Derudover vil vindkraftværket dække det årlige elektricitetsforbrug for omkring 25.000 cypriotiske husholdninger.
”fortsættes…”
Vestas har også modtaget en ordre fra Belgien på et offshore vindkraftværk med en total kapacitet på 165 MW.
Vindkraftværket, Bligh Bank Offshore Wind Farm, består af 55 stk. V90-3,0 MW-vindmøller og vil blive opført 46 km ud fra kysten ved Zeebrugge i den zone, som den belgiske regering har dedikeret til opførelse af vindmølleparker.
Ordren er modtaget fra Belwind N.V., som er ejet af et konsortium bestående af belgiske og hollandske investorer. Ordren omfatter design, levering, installation, test og idriftsættelse af de 55 vindmøller samt en femårig service- og vedligeholdelsesaftale.
Den hollandske entreprenør Van Oord Dredging and Marine Contractors bv er ansvarlig for konstruktion, indkøb og byggeri.
Levering og installation af møllerne, inklusive fuld energiproduktion, forventes at finde sted i løbet af 2010, hvorimod endelig færdiggørelse af offshore-vindkraftværket forventes primo 2011.
Projektet er finansieret på ’non-recourse’ basis. Det er samtidig den første offshore-forretning, som projektfinansieres siden finanskrisens start. Dette blev muligt via en forsikringsgaranti stillet af Eksport Kredit Fonden (EKF) og med finansiering fra Den Europæiske Investeringsbank (EIB). Derudover har ASN Bank, Dexia Bank Belgium, Dexia Crédit Local og Rabobank International stillet en finansieringspakke til rådighed.
tøtte
Kæmpe udvalg i trælister - Se mere her!
Tysk kvalitets siden 1860!
Betonelementløsninger – well-built for well-being!
Magasin om bæredygtighed i byggebranchen
Beskytter effektivt mod svamp, skimmel & insekter
Salg og montering •••• Siden 1997 | Prisgaranti
Tilbyder ByggepladsService og HåndværkerRengøring
Tagdækkernes faldsikringssystem
Nedbrydning miljøsanering diamantskæring/boring
Læs september 2026 udgaven her
Fra årsskiftet skal Johannes Fog have ny mand for bordenden. I en kort pressemeddelelse oplyser byggecenterkæden, at Karsten Østergaard Larsen
Ud af 68 lande sluttede Danmark samlet som nummer 8 ved WorldSkills 2026 i Shanghai. Det vidnede om et generelt højt niveau blandt de danske fagatleter, hvoraf 12 ud af 15 blev hædret med en Medal of Excellence. Otte af disse kom fra byggeriet
Teknikentreprenøren overtager 100 procent af aktierne i Rent-Tech, som beskæftiger mere end 500 medarbejdere og bl.a. består af selskaberne Multi-Tech og AGJ
BygTek.dk bringer her et udpluk af de i Statstidende registrerede konkurser i byggebranchen de seneste uger