UgensErhverv.dk

Arkitekter vil realisere ’Det gode liv ved kysten’

Konkurrence skal forbedre adgangen til havet og aktivitetsmulighederne langs kysten i Thisted Kommune

08-07-2009

Ikke mindre end 41 arkitekt-teams var interesserede at realisere fire projekter i Krik, Klitmøller og Vorupør. De fire projekter bygger på forslag og ideer fra borgermøder afholdt i Thisted Kommune i foråret 2007.

Seks teams er nu udvalgt til at konkurrere om, hvordan de fire projekter konkret skal tage form. Projekterne er del af Realdanias og Thisted Kommunes projekt ’Det gode liv ved kysten’ under den landsdækkende kampagne ’Mulighedernes land’.

I Klitmøller og Vorupør drejer det sig om udformning af Foreningsvejen - en sti (eller promenade) langs kysten. Stien skal dels forbedre adgangen til havet, skabe nye opholdsarealer og udsigtsplateauer. Den skal også forbedre tilgængeligheden for bevægelseshandicappede.
Stiens navn henviser til, at mange foreninger er involveret i projektet, og at noget forenes på én samlet strækning.

Det andet tiltag i Klitmøller er ombygning af Hummerhuset, der skal kunne bruges af bl.a. surfere.

I Krik skal det gamle pakhus på Kulpladsen renoveres. Ideen er at skabe rammer, der kan bringe aktiviteter til stedet. F.eks. natur- og kulturformidling og forskellige former for services.

Unikke kulturmiljøer
Den overordnede målsætning med ’Det gode liv ved kysten’ er at udnytte de stedbundne værdier og unikke kulturmiljøer i Nordvestjylland, sådan at det styrker turismen og flere får lyst til at bosætte sig i området. Projektet skal også sætte fokus på nye frilufts- og fritidsaktiviteter, der har havet som bærende element.

Foruden Realdania modtager ’Det gode liv ved kysten’ støtte fra Bevica Fonden og Vanførefonden. Det har gjort det muligt, at der i alle tre områder kan sættes særligt fokus på gode løsninger for bevægelseshandicappede.

Vinderprojektet forventes offentliggjort den 29. marts 2010 i Hurup.

-los

Brochurer

Konkurser i byggeriet (Uge 40/2026-1)

Konkurser i byggeriet (Uge 40/2026-1)

BygTek.dk bringer her et udpluk af de i Statstidende registrerede konkurser i byggebranchen de seneste uger

Sværere at fuske med asbestprøver

Sværere at fuske med asbestprøver

Deling til medarbejderne af prøveresultater skal forhindre svindel med asbestprøver fra årsskiftet

Opgradering af Fiskeri- og Søfartsmuseet skal minde om danskernes samspil med havet

Opgradering af Fiskeri- og Søfartsmuseet skal minde om danskernes samspil med havet

Fiskeri- og Søfartsmuseet i Esbjerg står foran den største fornyelse siden åbningen i 1968. Arkitektfirmaet Cubo skal danne grundlag for omdannelsen til Danmarks museum for havet - et museum, der bringer de besøgende helt tæt på havet

Københavns Lufthavn tester filtre mod luftforurening

Københavns Lufthavn tester filtre mod luftforurening

CPH Air Lab vil undersøge, om filtre kan fange ultrafine partikler midt i den travle flytrafik. Dermed udvider lufthavnen sin indsats fra at reducere udledninger til også at undersøge, om partikler kan fjernes fra luften