UgensErhverv.dk

Energimærker der virker

Dansk Byggeri er godt tilfreds med, at Energistyrelsen nu tager initiativ til at forbedre den hidtidige energimærkningsordning for bygninger

03-07-2009

Klima- og energiminister Connie Hedegaard har givet grønt lys for, at der skal ske ændringer i den energimærkningsordning, som i de senere år er blevet kritiseret med stigende styrke af såvel bygningsejere som af det byggeerhverv, der har til opgave at gennemføre energirenoveringer. Ordningen er blevet betegnet som både dyr og ineffektiv.

Dansk Byggeri har peget på, at der i langt højere grad bør tages hensyn til, at bygninger er forskellige, og at forskellige varmeforsyningsformer berettiger forskellige løsninger i huse, der ellers ligner hinanden.

- Der skal gøres plads til såvel bygningens særpræg som ejerens ønsker for, hvad der samlet set er den mest optimale løsning. En række tiltag til energieffektivisering af bygninger kan forenkles og billiggøres ved at blive tænkt sammen med den løbende vedligeholdelses- og forbedringsindsats. Og ved at tænke energiforbedringer sammen med vedligeholdelse og renovering opnås en langt mere fornuftig økonomi, siger direktør Michael H. Nielsen, Dansk Byggeri.


”fortsættes…”





Michael H. Nielsen understreger, at når Dansk Byggeri er så tilfreds med den bebudede omfattende ændring af mærkningsordningen, skyldes det, at byggeerhvervets virksomheder gennem de sidste fem år har fået tudet ørene fulde af analyser, der påviser, at den bestående bygningsbestand rummer meget store sparepotentialer, som kan tjene sig selv hjem på få år. Alligevel er der sket meget lidt - uanset om man ser på offentlige eller privatejede bygninger.

- For byggeerhvervet kan det få stor betydning, at der nu er udsigt til et mere kvalificeret beslutningsgrundlag forud for energieffektiviseringer. Det er vores helt klare opfattelse, at de fleste har et ønske om at yde et bidrag til at reducere energiforbruget og CO2-udledningen - men at de har holdt sig tilbage, fordi grundlaget for at kunne træffe sikre og entydige beslutninger har været alt for uklart, siger Michael H. Nielsen.

Han kan således godt forstå, at hver anden bygningsejer har undladt at bekoste den mærkning, som ifølge loven skal gennemføres i forbindelse med ejerskifte.

Dansk Byggeri håber nu på, at en markant forbedring af mærkningsordningen vil sætte mere skub i energiforbedringer. Fremtidens energimærke bør således være så anvendeligt, at det bliver attraktivt for alle bygningsejere og ikke blot de, der skal sælge.

- Derfor er det vigtigt, at der afsættes tilstrækkelig tid og ressourcer til at udforme og teste den fremtidige energimærkningsordning. Det vil ikke være til at bære, hvis vi om et par år må konstatere, at man fortsat pålægger landets halvanden million bygningsejere at bruge op mod 500 millioner kroner årligt på en virkningsløs mærkningsordning, siger direktør Michael H. Nielsen, Dansk Byggeri.

tøtte



Brochurer

  • P.Olesen A/S

    P.Olesen A/S

    Nedbrydning og Miljøsanering

  • ERS Rengøring

    ERS Rengøring

    Tilbyder ByggepladsService og HåndværkerRengøring

  • ABVAC A/S

    ABVAC A/S

    Miljøsanering, PCB, asbest, skimmel mm.

  • Scantruck

    Scantruck

    Danmarks største udbyder af entreprenørmateriel, teleskoplæssere og kraner

  • Lind & Risør

    Lind & Risør

    Fra Typehus til Drømme Villa

  • CE Nielsen ApS

    CE Nielsen ApS

    Nedbrydning miljøsanering diamantskæring/boring

  • Mul10 ProSafe

    Mul10 ProSafe

    Tagdækkernes faldsikringssystem

  • Vejletrappen

    Vejletrappen

    Individuelle trætrapper siden 1972. Smukt og funktionelt dansk design.

  • BOXIT

    BOXIT

    Udlejning af containere til opbevaring og flytning

  • Spæncom

    Spæncom

    Betonelementløsninger – well-built for well-being!

Konkurser i byggeriet (Uge 40/2026-1)

Konkurser i byggeriet (Uge 40/2026-1)

BygTek.dk bringer her et udpluk af de i Statstidende registrerede konkurser i byggebranchen de seneste uger

Sværere at fuske med asbestprøver

Sværere at fuske med asbestprøver

Deling til medarbejderne af prøveresultater skal forhindre svindel med asbestprøver fra årsskiftet

Opgradering af Fiskeri- og Søfartsmuseet skal minde om danskernes samspil med havet

Opgradering af Fiskeri- og Søfartsmuseet skal minde om danskernes samspil med havet

Fiskeri- og Søfartsmuseet i Esbjerg står foran den største fornyelse siden åbningen i 1968. Arkitektfirmaet Cubo skal danne grundlag for omdannelsen til Danmarks museum for havet - et museum, der bringer de besøgende helt tæt på havet

Københavns Lufthavn tester filtre mod luftforurening

Københavns Lufthavn tester filtre mod luftforurening

CPH Air Lab vil undersøge, om filtre kan fange ultrafine partikler midt i den travle flytrafik. Dermed udvider lufthavnen sin indsats fra at reducere udledninger til også at undersøge, om partikler kan fjernes fra luften